Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Iørefaldende men upersonligt

Populær
Updated
Iørefaldende men upersonligt
Lars Schmidt skriver om Farmer Boys' "The Other Side". Den tyske kvartet Farmer Boys skal slet ikke længere ud på landet med deres fjerde udspil siden 1995, "The Other Side", som på sin egen meget melodiske måde samler de mest iørefaldende elementer fra tidens største nu-metal bands iblandet noget ganske skønt og thrashet guitarspil.

"The Other Side" er på sin vis et ganske stærkt og iørefaldende album med noget nær typiske Linkin Park-agtige omkvæd og en sanger, der tydeligvis også godt kan lide Coldplay. Som gentaget indtil flere gange har vi med noget af det mere iørefaldende
nu-metal at gøre, men Farmer Boys kan altså også godt kick ass - som på "Once And For All", der er bygget op omkring et møgbeskidt Metallicask guitarriff og siden kører videre i en noget hårdtpumpet omgang nu-metal.

På "The Other Side" forsøger Farmer Boys at ramme lige ind midt i tidens ånd. Det lykkes de glimrende med, men der er ikke for fem flade øre personlighed og originalitet i det i øvrigt ganske udmærkede album.

Kunstner
Titel
The Other Side
Distributør
Forfatter
Karakter
3