Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Flesh Made Sin - ”Dawn of the Stillborn”

Updated
Nyt album med Flesh made Sin Hollandske Flesh Made Sin er efter seks år og to EP’er på bagen endelig klar med deres debutalbum. I disse tider hvor markedet er overdynget af retro thrash, death og heavy metal, så bidrager Flesh Made Sin ikke med noget nyskabende. Alligevel er "Dawn of the Stillborn" en totalt fed old school thrash skive, som bør have mindst et par gennemlytninger fra alle thrash fans. Bandet befinder sig stilmæssigt tæt på Kreator, Slayer, Sadus og Destruction, så de gamle drenge bliver ikke skuffede. Selv produktionen er så old school, at man kommer til at tænke på Slayers 80’er udgivelser (hvor de for alvor regerede metalscenen!), hvor man bare kunne høre, at der var andre ting som interesserede bandet mere end at sidde og finpolere lyden eller genindspille knap så teknisk veludførte passager/vokalstykker. Undertegnede har det lidt ligesom første gang Slayers "Hell Awaits" og "Show No Mercy" skiver røg på pladeridseren, så derfor holder dette album perfekt til en lørdag aften i selskab med hovedparten af en kasse Gyldne Damer (lyder spændende i en old school thrashers øren, dog skuffenbde at en Nordjyde nævner Tuborg luxus øl frem for fx Hancock Guld - Red.).

Titel
Dawn of the Stillborn
Dato
02-04-2009
Distributør
Genre
Karakter
3