Svensk røvtur

Endelig nogle svenskere, der ikke kan rocke. Schmidt præsenterer Snake Charmer. De svenskere, jeg kan simpelthen ikke greje dem. Jeg falder i svime over Evergrey, Hammerfall, Yngwie Malmsteen, John Norum og nu også wunder-guitaristen Sayit (se "Ugens Monsterdrøn"! - red.). Og så skal jeg kraftedme også forholde mig til Snake Charmer!

Jeg var ellers ret tændt, da jeg så, hvem der spiller med i orkestret: Sanger Göran Edman (Malmsteen, John Norum mfl.), trommeslager Anders Johansson (Malmsteen, Hammerfall) og keyboardist Jens Johansson (Malmsteen, Dio). De gutter kan deres kram, så derfor var mine forventninger store, da jeg satte skiven i spillen.

Shit! Jeg var ved at falde baglæns ned af stolen. Hold kæft, noget lort! Snake Charmers genudgivelse af "Backyard Boogaloo" fra 1998 (den udkom kun i Japan dengang) er simpelthen så outdatet, så poppet, så ordinært og så tynget af klicheer og ligegyldigheder.

Snake Charmer kalder selv deres stil for heavypop, og det er sgu at love mere end, hvad de holder. Der er - siger og skriver - intet heavy over det her. Det er snarere Vikingerne med strøm på, og det er helt tydeligt, at Smokie ikke har levet forgæves. For fanden da, tænk at lægge navn til sådan noget - og så vælge at genudgive det!

De svenskere...