Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Iced Earth går solo

Populær
Updated
Iced Earth går solo

Lange lydklip skæmmer en ellers yderst veloplagt og velfungerende plade fra Iced Earth-leder Jon Schaffer.

Titel
Brush-Fires of the Mind
Dato
12-07-2010
Distributør
Forfatter
Karakter
3

Jon Schaffer er mest kendt som bandleder/diktator i det amerikanske powermetalband Iced Earth samt i Demon and Wizards-projektet med Blind Guardian-forsanger Hansi Kursch. Men nu er han altså gået solo, hvis man kan tale om det, eftersom han i forvejen står for størstedelen af Iced Earths musik.

Den nye "band" hedder Sons of Liberty og her har Jon Schaffer kastet sig over en større fortælling truslen med borgernes rettigheder – deraf navnet, der hentyder til et selskab under den amerikanske uafhængighedskrig i slutningen af 1700-tallet. Det er større opgave, og som altid gør Schaffer sit arbejde grundigt, hvilket betyder at musikken er underligt talrige mange lydklip i form af taler og lignende.

Vi kommer for musikken

Men NRGMagazine er ikke politiserende og endnu ikke et historisk magasin, og derfor skal vægten selvfølgelig lægges på det rent musikalske – selvom teksterne maner en del til eftertanke.
Godt nok Matt Barlow er vendt tilbage til Iced Earth, men i Sons of Liberty er det Schaffer selv, der står for vokalen, og det gør han aldeles kompetent – faktisk har han omtrent den samme varme og karisma i stemmen som Barlow.

Metallen er faktisk heller ikke langt fra Iced Earth, måske en anelse lettere i perioder, men det er umiskendeligt samme sangskriver, der står bag. Han mestrer den gyldne blanding af lige dele melodi og ondskab, uden at hverken brutalitet eller pompøsitet tager styringen. Men vokalen står en anelse stærkere, ikke fordi den er bedre udført, men fordi melodierne er mere fængende, og alligevel formår at kringle sig igennem til en opbygning, der ikke automatisk vender hjem til enkeltstående titellinjer – i steder nærmer de sig langsomt, forlader dem og vender tilbage med fornyet styrke.

Der er nok også skåret lidt ned på leads, men det giver plads til flere rytmeguitarer og egentligt ret aggressive riffs, som også kunne gøre sig i hårdere metal. Men stadig med et melodisk præg.

Talrige taler

På et punkt står Sons of Liberty dog svagere – nemlig omkring de mange lydklip. For godt nok skaber de stemning, men de dræber også fremdriften og trækker tempoet ud mellem hvert nummer. Netop som det hele er bygget op, og man kunne forvente at blive revet med af endnu en storslået hymne, skal man lige gennem en lang tale. Og nok så relevante de er for teksten, lige så trættende kan de være at genhøre for femte gang.

Men selvfølgelig skal Jon Schaffer også roses for, at han har kastet sig over et modigt metalprojekt, som han endda giver væk gratis på sin hjemmeside – en udgave i bedre kvalitet skal man dog spendere håndører på. Og det er helt klart pengene værd, for han skuffer stadig ikke og holder den vanligt høje kvalitet.