Norske Deathcrush' koncert på Roskilde tegnede billedet af et lettere ironisk post punk/electroclash/noise-foretagende, der desværre kun med mellemrum fik noget ordentligt ud af det spøjse setup.
Sacred Reich gav anledning til lidt tiltrængt headbanging på Sweden Rock, men Arizona-bandets meget lidt opfindsomme Slayer-inspirerede thrash kan ikke bruges til meget mere end netop dét.
Veteranerne i Bad Company med Paul Rodgers gav en hyggelig eftermiddagskoncert, der dog ikke rykkede ved andet end beholdningen i ølflaskerne rundt omkring på pladsen.
Netop som regnen gav efter, spillede NWOBHM-heltene i Tygers of Pan Tang en medrivende koncert, der både så ud til at komme bag på Devilutions udsendte og på de fremmødte publikummer ved Zeppelin-scenen.
Der var ikke en finger at sætte på Soundgardens koncert på Sweden Rock. Til gengæld fik man et ærgerligt indtryk af fire musikere, der nærmest intet har til fælles, og som mest spillede, fordi de skulle.
Saint Vitus gjorde, hvad de kunne på Sweden Rocks Zeppelin-scene, men Winos vokal var utydelig hele koncerten igennem, og doom i høj sol fungerer simpelthen ikke optimalt.
Metallica leverede vanen tro metalvaren i Oslo, hvor de fremførte deres "sorte album", hvor "snakepitten" var genoplivet i gigantformat, og hvor Mastodon og Gojira var uvirkeligt elendige.
Mastodon forsøgte med ’The Hunter’, men på album nummer tre viser Torche, hvordan man virkelig bombarderer lytteren med sludge-metal, pop-rock og sågar progressive rock-elementer. Resultatet er en sand fornøjelse og en ægte sommerplade.
Conan - som vi ikke fik dækket på den nys overståede Roadburn Festival – lagde vejen forbi Amagers Beta og lagde stedet ned med et lydtryk, der åbenbart på forhånd havde skræmt publikum. Men tiden fløj i selskab med de tre englændere.
Black Cobra lider af svær High on Fire-fascination, og det er jo ikke det værste, man kan fejle. Duoen lukkede i hvert fald årets festival med en fest uden revolution.
Bongripper opførte deres instrumentale doom/sludge-genistreg ’Satan Worshipping Doom’ på Main Stage i en overraskende fyldt sal. Men live-udgaven var desværre studiemodstykket underlegen.
Supergruppen Heavy Jam med medlemmer fra Earthless, Dinosaur Jr. og Witch levede op til sit navn med en rockende jamsession, der over næsten en hel time arbejdede sig frem mod sit buldrende klimaks.
Trods trommeslagerskift leverede Danmarks-aktuelle Sleep en ultratung metallisk, hashpsykedelisk og selvmodsigende vækkelse af en koncert, der formodentlig var den bedste på dette års Roadburn.
J.G. Thirlwells "Manorexia"-projekt stod for et anderledes indslag på årets Roadburn-festival med en times stemningsmættet kammermusik. Det meste druknede i publikums snak og ligegyldige indstilling.
Efter Killing Jokes overbevisende optræden på Roskilde sidste år, var der god grund til at se frem til gruppens koncert på årets Roadburn, men koncerten faldt desværre fuldstændig til jorden sammen med et højtalertårn.
Roadrunners anden udgivelse med den grove og nihilistiske stand-upper Doug Stanhope er et kvantespring i forhold til sidste år vaklende middelmådige misere.
På deres sjette album stiller The Mars Volta sig med det ene ben i den poppede og ligetil lejr og med det andet i en den kantede og eksperimenterende. Nogle gange fungerer det, andre gange gør det ikke.
Alt var, som det plejer at være, da Henry Rollins kritiserede højrefløjen og hyldede sig selv på Bremen; det var beretningerne om hans rejser til verdens afkroge, der reddede aftenen.
Sidstedagen i Metallicas fødselsdagsuge bød som forventet på kongevisit fra Ozzy, og så var der dømt historisk 'Kill 'em All'-relateret gendannelse og stridsøksebegravelse med Dave Mustaine!
Den næstsidste af Metallicas fødselsdagskoncerter bød på gæstebesøg fra to punk-legender, en sydstatsørkenvandring, et grunge-ikon og en ægte metalgud!