Nådesløs supportkraft
Updated
Kvalitetsforskel da Force Of Evil "varmede op" for Cornerstone i Lille Vega i fredags. Det var en halvtom Lille Vega, der bød Force of Evil velkommen hjem til Danmark. De havde fået den noget urimelige tjans at ”opvarme” for Cornerstone. Mere om det, lige om lidt, først lidt baggrund om "opvarmningsbandet".
Force of Evil er så tæt på en gendannelse af Mercyful Fate, som man kan komme det i dag. Bandet består af Mercyful Fate’s guitarduo, Hank Shermann og Michael Denner (sidstnævnte har netop fået sit comeback på musikscenen), derudover er der trommeslager Bjarne T. Holm, der dog har skåret gevaldigt ned på størrelsen af sit trommesæt i forhold til sin tid i Mercyful Fate, og til sidst Hal Patino, som tidligere har slået sine folder i King Diamond’s band. Til at lede bandet har man hentet Martin Steene fra Iron Fire. Han klarer det fint som "erstatning" for King Diamond.
Bandets debut album er først lige offcielt udkommet i DK, så derfor er det ikke rigtigt et navn der klinger bekendt i nogens ører for tiden. Det skulle der gerne være lavet lidt om på efter fredagens koncert…
Mercyful Force
Med ovennævnte bandbesætning, skal man gøre sig meget umage, for ikke at komme til at lyde som Mercyful Fate. Force of Evil lød faktisk MEGET som Mercyful Fate, og det var ikke dårligt.
Sangtitler som ”Hell On Earth”, ”Eye Of The Storm” og “Demonized” beskriver vist meget godt bandets stil. Det var ren old-school hævi, når den er bedst. Michael Denner og Hank Shermann skiftedes til at fyre den ene solo efter den anden af på deres Flying V’er, til stor glæde for det publikum, der hovedsageligt bestod af københavnske metalband-medlemmer.
Minsandten om ikke Force of Evil satte trumf på, ved at lufte Mercyful Fate-klassikerne ”Curse of the Pharaohs” og en herlig version af ”Evil” som ekstranummer. Jo, det gjorde de, og fedt var det!
Hjørnesten af gummi
Så var det, at det hele faldt til jorden, da ”hovednavnet” Cornerstone satte deres ben på scenen… Bevares, de kunne deres kram, og var tighte i deres spil. Men kedeligt var det.
Det var nærmest en hån, at Force of Evil havde opvarmet for denne gang platte melodiske rock tilsat keyboard (som var skruet dobbelt så højt som alle andre instrumenter) og en guitar med konstant ekko på. Metal var det i hvert fald ikke!
Forsanger Dougie White lignede en af de folkemusikere, man ser på den nærmeste engelske pub, og når han ikke legede opera-sanger underholdt han publikum med anekdoter om elefant-øl og historier om Jesus. Musikken var perfektionistisk prog-rock med de værste kliché-tekster. ”When The Hammer Falls” og ”Welcome To Forever” for blot at nævne et par. Man begyndte at savne Force of Evil.
Da Dougie White så introducerede sangen ”Once Upon Our Yesterdays”, ved at fortælle, at den handlede om hans første kærlighed fra dengang, han var 5 år gammel, var undertegnedes smertegrænse for det rimelige et pænt stykke overskredet.
Nej… Det var en sær aften. En af de aftener, hvor opvarmningsbandet var bedst!
Force of Evil er så tæt på en gendannelse af Mercyful Fate, som man kan komme det i dag. Bandet består af Mercyful Fate’s guitarduo, Hank Shermann og Michael Denner (sidstnævnte har netop fået sit comeback på musikscenen), derudover er der trommeslager Bjarne T. Holm, der dog har skåret gevaldigt ned på størrelsen af sit trommesæt i forhold til sin tid i Mercyful Fate, og til sidst Hal Patino, som tidligere har slået sine folder i King Diamond’s band. Til at lede bandet har man hentet Martin Steene fra Iron Fire. Han klarer det fint som "erstatning" for King Diamond.
Bandets debut album er først lige offcielt udkommet i DK, så derfor er det ikke rigtigt et navn der klinger bekendt i nogens ører for tiden. Det skulle der gerne være lavet lidt om på efter fredagens koncert…
Mercyful Force
Med ovennævnte bandbesætning, skal man gøre sig meget umage, for ikke at komme til at lyde som Mercyful Fate. Force of Evil lød faktisk MEGET som Mercyful Fate, og det var ikke dårligt.
Sangtitler som ”Hell On Earth”, ”Eye Of The Storm” og “Demonized” beskriver vist meget godt bandets stil. Det var ren old-school hævi, når den er bedst. Michael Denner og Hank Shermann skiftedes til at fyre den ene solo efter den anden af på deres Flying V’er, til stor glæde for det publikum, der hovedsageligt bestod af københavnske metalband-medlemmer.
Minsandten om ikke Force of Evil satte trumf på, ved at lufte Mercyful Fate-klassikerne ”Curse of the Pharaohs” og en herlig version af ”Evil” som ekstranummer. Jo, det gjorde de, og fedt var det!
Hjørnesten af gummi
Så var det, at det hele faldt til jorden, da ”hovednavnet” Cornerstone satte deres ben på scenen… Bevares, de kunne deres kram, og var tighte i deres spil. Men kedeligt var det.
Det var nærmest en hån, at Force of Evil havde opvarmet for denne gang platte melodiske rock tilsat keyboard (som var skruet dobbelt så højt som alle andre instrumenter) og en guitar med konstant ekko på. Metal var det i hvert fald ikke!
Forsanger Dougie White lignede en af de folkemusikere, man ser på den nærmeste engelske pub, og når han ikke legede opera-sanger underholdt han publikum med anekdoter om elefant-øl og historier om Jesus. Musikken var perfektionistisk prog-rock med de værste kliché-tekster. ”When The Hammer Falls” og ”Welcome To Forever” for blot at nævne et par. Man begyndte at savne Force of Evil.
Da Dougie White så introducerede sangen ”Once Upon Our Yesterdays”, ved at fortælle, at den handlede om hans første kærlighed fra dengang, han var 5 år gammel, var undertegnedes smertegrænse for det rimelige et pænt stykke overskredet.
Nej… Det var en sær aften. En af de aftener, hvor opvarmningsbandet var bedst!
