Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

RF'08: Neil Young

Populær
Updated
RF'08: Neil Young

Dillinger Escape plan leverede lørdag en kongeoptræden, mens dinosauren Neil Young samtidig brillerede med gedigen guitarrock på Orange.

Kunstner
Dato
08-07-2005
Genre
Koncertarrangør
Karakter
4

Et af de få hovednavne på Orange Scene, der overhovedet havde noget at lave på festivalens største og mest prestigefulde scene. Og veteranen der tidligere har fejret store triumfer netop her havde da også fået tildelt det allermest prestigefulde tidspunkt. Som en af de få navne på plakaten kunne Neil Young rent faktisk også tillade sig at være 20 minutter forsinket. Neil Young lagde hårdt ud med en perlerække af elektriske sange - "Hey Hey, My My (Into the Black)" var blot ét af højdepunkterne, tillad mig blot at citere et par få linjer her: [img]http://heavyjam.dk/img/2455.jpg[/img]"My My, Hey Hey Rock and Roll Is Here to Stay It's Better to Burn Out Than to Fade Away My My, Hey Hey" Bedre og smukkere KAN det vel ikke siges? I det akustiske sæt var højdepunkterne "Heart of Gold", og den sørgeligt Roskilde-aktuelle "The Needle and the Damage Done", læg hertil to forrygende covers i form af Dylans "All Along the Watchtower" og Beatles' "A Day in the Life". Desværre trak Young selv lidt intensitet ud ved at trække sine soli lige lang tid nok i halen, og det havde givet en mere intens oplevelse, hvis han var startet akustisk og SÅ sat strøm på i stedet for omvendt. Det ER petitesser, for præcis som dagen før var det en dinosaur - en mand der kunne være bedstefar til over halvdelen af publikum - der viste, hvordan man spiller rock'n'roll så publikum bliver bløde om hjertet og får fugtige øjne.