Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Roskilde Festival: Morbid Angel

Populær
Updated

Iggy & The Stooges toppede stort, mens Morbid Angel var onde og ekvlibristiske.

Kunstner
Dato
04-07-2003
Koncertarrangør
Karakter
3

Argh, for en skoddet sceneplacering, Roskilde! Dødsmetal på Orange (og i dagslys!) er i bedste fald tåbeligt og ubetænksomt - og det selvom det gælder selve genrens guruer Morbid Angel i dræberhumør. Men frygtindgydende og fandenivoldsk gik Tampa Bay's tungeste til sagen i en lille time, hvor deres tur gennem kataloget slog gnistrer og hvor denne skribent (selv 14 år efter sin første koncert med bandet) var ved at ryge helt bagover ned i mangt en mudderpøl over den intense og infernalske - men også progressive og tekniske - tung metal, de her gutter leverede. Ondt og ekvilibristisk, men de to-cifrede karakterer udbliver grundet den sure showmæssige kontekst. Roskilde-folk, med denne her r*vplacering missede I sgu ligesom Jeres egen fine pointé, jf. de senere års storslåede telt-natteshows med Morbid Angel-disciple som Immortal og Satyricon... hvorfor i alverden dog det?? Uforståeligt. Helt uforståeligt.