Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Royal Hunt - Sweden Rock Festival

Populær
Updated

Royal Hunt - Sweden Rock Festival

Kunstner
Forfatter
Karakter
4

Fredag startede med en koncert med det engang danske band Royal Hunt. Bandet har efterhånden gennemgået så mange udskiftninger, at det danske islæt efterhånden er til at overse, men det ændrer heldigvis ikke ved det faktum at Royal Hunt er et rigtig godt band, som spillede en rigtig god koncert på Sweden Rock Festival. Nyeste medlem er den tidligere Yngwie Malmsteen-forsanger Mark Boals, hvilket må siges at være lidt af et scoop, da manden synger helt og aldeles fantastisk og således var koncertens helt store oplevelse. Desuden havde man taget to korpiger med sig på tournéen, så de vokale elementer var helt i top denne dag. Bandet spillede en blanding af ældre numre og sange fra deres seneste udgivelse "Collision Course… Paradox 2" og så virkelig ud til at nyde det. Særligt bassisten Per Schelander var i sit es og keyboardspiller Andre Andersen var til tider nærmest overstadig i ren begejstring. Dejligt at se at et band med så forholdsvis mange år på bagen stadig har det så godt med det, de laver.