Særdeles lovende smadderkasse
Populær
Updated
Århusianske Hatesphere præsenterede hele deres kommende album, live og lige på i Lille Vega. Det er et godt fyldt Lille Vega, som drengene i Hatesphere kan skue ud på, da de går på scenen for at affyre ni numre på stribe. Alle numrene fra den kommende skive ”Serpent smiles and killer eyes”, der først har release i april, og alle spillet i den rækkefølge, de vil være at finde på albummet.
International kailber
Lyset og stemningen er perfekt, og de nye sange rykker på en måde, så publikummet fint kan følge med. Der er masser af headbanging, moshen omkring og sågar stagediving. De første to sange kører sikkert afsted som typisk Hatesphere, men herfra begynder der at ske nye, spændende ting og sager.
Sang nr. 3 introducerer elementer, der er brutal dødsmetal, inden den vender og bliver smadderthrash, som bandet er så fremragende til. Men også et tungt stykke i midten sætter folk i gang med massive nik med hovedet.
Atypisk starter sang nr. 4, vistnok betitlet ”Drinking With The King of Dead” med noget samplet mundharmonika, inden vi trækkes ud i et herligt tungt nummer. Hertil er det jo gået meget godt. Bredahl er ét stort smil og i et lystigt lune, mens han kører os på fornem manér gennem denne fede koncert. I det hele taget synes bandet at fremstå topprofessionelt og af stor international kaliber, og den glade frontmand får da også sagt en hel del på engelsk af hensyn til de tilrejsende fans (og det internationale pressekrops, der var inviteret - red.).
Nye favoritter
Lyden var måske ikke perfekt til at starte med, men den blev bedre. Heinz’ guitarlyd på soli og melodistykker var dog hele tiden fed, og fantastisk i sjette nummer, som var undertegnedes favorit. Hurtig, melodisk og catchy som bare fanden.
Og det lugter lidt af at Hatesphere har et album uden ”fillers”, som man desværre af og til oplever det på sidste halvdel af et album. For nummer syv blev også nævnt af mange som en favorit, så der var gang i den, lige til det sidste nummer, der havde en outro, der lød til at være perfekt at afslutte et album eller en koncert på.
Med fråde om munden
Men helt slut var det nu ikke. De tre langhårede i front tog rytmesektionen i form af den stærke trommeslager og den evigt seje, kasketklædte bassist med sig, og sammen gav de os to numre til.
Det var noget folk kunne lide. Uagtet at fansene havde taget godt imod de nye numre, var det med fråde om munden, at de lidt ældre numre blev slugt. Og under afslutteren ”The Sickness Within” var der kolossalt gang i den.
Karakteren herunder skal ikke ses som en anmeldelse af det kommende album, men som en karakter af en fed koncert med god stemning. Men der skal ikke lægges skjul på, at fansene næppe bliver skuffede i april, når det bliver releasetid.
International kailber
Lyset og stemningen er perfekt, og de nye sange rykker på en måde, så publikummet fint kan følge med. Der er masser af headbanging, moshen omkring og sågar stagediving. De første to sange kører sikkert afsted som typisk Hatesphere, men herfra begynder der at ske nye, spændende ting og sager.
Sang nr. 3 introducerer elementer, der er brutal dødsmetal, inden den vender og bliver smadderthrash, som bandet er så fremragende til. Men også et tungt stykke i midten sætter folk i gang med massive nik med hovedet.
Atypisk starter sang nr. 4, vistnok betitlet ”Drinking With The King of Dead” med noget samplet mundharmonika, inden vi trækkes ud i et herligt tungt nummer. Hertil er det jo gået meget godt. Bredahl er ét stort smil og i et lystigt lune, mens han kører os på fornem manér gennem denne fede koncert. I det hele taget synes bandet at fremstå topprofessionelt og af stor international kaliber, og den glade frontmand får da også sagt en hel del på engelsk af hensyn til de tilrejsende fans (og det internationale pressekrops, der var inviteret - red.).
Nye favoritter
Lyden var måske ikke perfekt til at starte med, men den blev bedre. Heinz’ guitarlyd på soli og melodistykker var dog hele tiden fed, og fantastisk i sjette nummer, som var undertegnedes favorit. Hurtig, melodisk og catchy som bare fanden.
Og det lugter lidt af at Hatesphere har et album uden ”fillers”, som man desværre af og til oplever det på sidste halvdel af et album. For nummer syv blev også nævnt af mange som en favorit, så der var gang i den, lige til det sidste nummer, der havde en outro, der lød til at være perfekt at afslutte et album eller en koncert på.
Med fråde om munden
Men helt slut var det nu ikke. De tre langhårede i front tog rytmesektionen i form af den stærke trommeslager og den evigt seje, kasketklædte bassist med sig, og sammen gav de os to numre til.
Det var noget folk kunne lide. Uagtet at fansene havde taget godt imod de nye numre, var det med fråde om munden, at de lidt ældre numre blev slugt. Og under afslutteren ”The Sickness Within” var der kolossalt gang i den.
Karakteren herunder skal ikke ses som en anmeldelse af det kommende album, men som en karakter af en fed koncert med god stemning. Men der skal ikke lægges skjul på, at fansene næppe bliver skuffede i april, når det bliver releasetid.
