Overdådigt old skool-øjeblik
De engelske heavy metal-pionerer Saxon indfangede et mægtigt heavy metal-moment onsdag aften i Amager Bio.
The Prince
Bones
The Messenger
In the Heat of the Night
Lightning to the Nations
It's Electric
Helpless
Am I Evil?
Saxon:
Carpe Diem (Seize the Day)
Sacrifice
Age of Steam
I've Got to Rock (To Stay Alive)
Dambusters
The Thin Red Line
Living on the Limit
Dallas 1 PM
Heavy Metal Thunder
Metalhead
Broken Heroes
Black Is the Night
And the Bands Played On
Wheels of Steel
Ekstranumre I:
The Pilgrimage
Strong Arm of the Law
Solid Ball of Rock
747 (Strangers in the Night)
Ekstranumre II:
Denim and Leather
Princess of the Night
Fire-fem år siden seneste koncertbesøg (fraset den forrige aftens Århus-show). Pludseligt var det blevet længe siden, gode gamle Saxon havde stået på en dansk koncertscene. Tidens tern og den lange periode i coronadvale, og med originalmedlemmerne nu i begyndelsen af 70'erne, har fået de gamle heavy metal-pionerer til at stille knivskarpt på eksistensen anno 2022. Det seneste album betitlet 'Carpe Diem' og bagtæppets opfordrende ”seize the day” rammede temaet ind: Lige nu og her.
Matchende opvarmning
Inden det overdådige Saxon-øjeblik, der ventede, stod den på matchende opvarmning fra landsmændene Diamond Head, som Saxon allerede gav koncerter med på den dengang gryende New Wave of British Heavy Metal-scene i slut-70erne og start-80erne. I dag kun med guitaristen Brian Tatler som gennemgående originalmedlem, men nu også med dansk islæt i den højenergiske frontmand Rasmus Bom Andersen, som tydeligvis var forståeligt begejstret for at fronte Diamond Head i sin hjemby. Saxon fik også lovprisninger ad libitum undervejs i sættet, som fornuftigvis var domineret af kataloget fra det klassiske debutalbum 'Lightning To The Nations' (1980) med alle de numre, som deres gamle topfan, Lars Ulrich, fik hevet med ind i dannelsen af Metallica.
Kontant udlæg i 'The Prince' og med dynamisk drive i 'Lightning To The Nations', mens 'It’s Electric' sgu' groover bedre i Metallica-regi (har dog til gode at høre dem eksekvere den live). Mest vellykket var en hidsig fed version af 'Helpless' og den naturligt samlende afslutter 'Am I Evil?'.
Altså: Dét modbydelige riff, dét onde groove kan stadig noget – en hel masse, faktisk – og fungerede som den helt perfekte serv over til Saxons overbevisende sæt onsdag aften i Amager Bio.
Rendyrket metal-ekstase
Som ventet, lagde Saxon fra land med deres aktuelle tempofyldte titelnummer, 'Carpe Diem (Seize the Day)', dernæst en bundsolid eksekveret 'Sacrifice' og et nyt, velfungerende nummer i 'Age of Steel'. I alt hele seks nye i sætlisten, så vidt jeg noterede, hvor 'Black is the Night' stod stærkest af de nye, efter åbningsnummeret.
Veloplagt var Byff Byford, 71 år med sit drillende, indpiskende showmandvæsen og vedvarende virile vokal – alt dette på toppen af et virkeligt velspillende band, der entusiastisk kastede sig ud i gamle, gedigent gnistrende klassikere som 'Heavy Metal Thunder' og 'And The Band Played On', og ikke mindst boogie woogie-metal-klassikeren 'Wheels of Steel', der afsluttede hovedsættet i en sydende symbiose af frydefuldt fælleskor, rendyrket heavy metal-ekstase og fistbangning-beruselse a la 80'erne.
Det var Saxons femte koncertdag i streg, men ikke desto mindre gav de to omgange ekstranumre, der blot byggede på med en eventyrligt velkørende 'Strong Arm of the Law' med glidende, elegant overgang til 'Solid Ball of Rock', hvor Saxon samler deres kraftfulde pionermetal med forfædrenes fede rock og rul og basale blues rock.
Klimakset, naturligvis i headbangerhymnen og den ultimative heavy metal-kulturklassiker, 'Denim and Leather', hvis sejt charmerende hovedbanker-tyngde stadigvæk kan hensætte selv de mange aldrende sen-50'er og start-60'er fans i ungdommelig total trance, og jo-da, salens yngre metalhoveder var skam ligeledes fint med på nostalgiløjerne. Fabelagtigt udført. Igen.
Ligeledes himmelstrejfende var det i uomgængelige ekstranumre som den swingende og fængende '747 (Strangers in the Night)' og aftenens forrygende finalehit 'Princess of the Night'.
Carpe diem, sandelig så! Onsdag aften den 19. oktober 2022. En af de allerbedste Saxon-koncerter, som undertegnede har haft fornøjelsen af, ud af velsagtens ti Saxon-shows i alt, det første i 1986.
”Vi ses… måske næste gang på Copenhell”, nævnte Byford underfundigt mod afslutningen. Jo tak, vi griber gerne øjeblikket med Saxon igen der!