Witchcraft - Tent Stage, Metaltown
Updated
Witchcraft - Tent Stage, Metaltown Med sidste års udgivelse, "The Alchemist", leverede Witchcraft et af årets bedste albums, og det var med forventningsfulde sommerfugle i maven, man ventede på at kvintetten fra Örebro skulle indtage scenen.
Det gjorde de til et kun halv fyldt mindstetelt, hvilket dog ikke overskyggede for en charmerende spilleglæde. Magnus Pelander var festivalens altdominerende forsanger: Af samtlige toogtredive bands havde han festivalens bedste røst. Med rødderne placeret dybt i 70'erne produktioner, først og fremmest den amerikanske guitarist og harmonikaspiller, psykedeliske Roky Erickson, samt Sabbath'ske Pentagram, virkede Witchcraft som et helt rigtigt alternativ til de nemt forvekslende metalmelodiske udøvere på de større scener.
Endelig var her et band, hvor musikken ene og alene var i fokus. Ingen tant og fjas eller ingen opstyltede personer. Blot en gedigen kærlighed for musikken. Det lyder banalt, men uha, hvor gjorde det godt!
Der blev spillet sange fra alle de tre plader, der udgør deres bagkatalog. Fra de to forrige plader virkede det selvbetitlede "Witchcraft" uovertruffen og det samme gjorde "Wooden Cross" fra "Firewood". Fra "The Alchemist" fik "Hey Doctor" de fremmødte til at skråle med af glæde, og "If Crimson Was Your Color" lukkede ballet fornemt af.
For første gang på festivalen virkede de sølle trekvarters spilletid alt, alt, alt for kort. Man direkte hungrede efter mere, og ikke engang dejligt velrundede svenske kødboller stillede sulten efter mere svensk trolddom. Men så har man blot det at se frem igen. Mere fra kogegryden, tak.
Det gjorde de til et kun halv fyldt mindstetelt, hvilket dog ikke overskyggede for en charmerende spilleglæde. Magnus Pelander var festivalens altdominerende forsanger: Af samtlige toogtredive bands havde han festivalens bedste røst. Med rødderne placeret dybt i 70'erne produktioner, først og fremmest den amerikanske guitarist og harmonikaspiller, psykedeliske Roky Erickson, samt Sabbath'ske Pentagram, virkede Witchcraft som et helt rigtigt alternativ til de nemt forvekslende metalmelodiske udøvere på de større scener.
Endelig var her et band, hvor musikken ene og alene var i fokus. Ingen tant og fjas eller ingen opstyltede personer. Blot en gedigen kærlighed for musikken. Det lyder banalt, men uha, hvor gjorde det godt!
Der blev spillet sange fra alle de tre plader, der udgør deres bagkatalog. Fra de to forrige plader virkede det selvbetitlede "Witchcraft" uovertruffen og det samme gjorde "Wooden Cross" fra "Firewood". Fra "The Alchemist" fik "Hey Doctor" de fremmødte til at skråle med af glæde, og "If Crimson Was Your Color" lukkede ballet fornemt af.
For første gang på festivalen virkede de sølle trekvarters spilletid alt, alt, alt for kort. Man direkte hungrede efter mere, og ikke engang dejligt velrundede svenske kødboller stillede sulten efter mere svensk trolddom. Men så har man blot det at se frem igen. Mere fra kogegryden, tak.
Kunstner
Spillested
Dato
08-06-2028
Genre
Forfatter
Karakter