Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Converge - Tent Stage, Metaltown

Populær
Updated
Converge - Tent Stage, Metaltown Som festivalens eneste hardcore band, gæstede Converge fra Massachusetts scenen mere end en time efter Witchcraft gik af den. Man ærgrede sig over den spildte tid, som burde have givet Witchcraft i hvert fald et kvarter mere at lege i, men som Converge gik på, forsvandt irritationen hurtigt. Dimmu Borgir spillede på en større scene, men den lille Tent Stage var fyldt til bristepunktet. Skaren bestod mest af svenske ungsvende, som ét sekund efter første akkord var slået ind, lavede en moshpit, der kunne have væltet den største mur af sortmalede black metal fans. Det var en imponerende opstand mod et ganske ensformigt musikprogram. Det var aggressivt og velbegrundet. Undertegnede var ikke bekendt med d'herrer forinden, men respekt fik man hurtig for et band, der begår sig så ferm og energisk gennem koncertens samtlige tres minutter. Det var yderst kaotisk men det var topprofessionelt. To dages hæsblæsende metal var færdig, og det var langt fra lige godt alt sammen. Et mere varieret program uden så meget svenskermetal, havde været at foretrække. Og at placere Nightwish til at få festvalens bedste spilletidspunkt, er uforklarligt. Vomit! 2.-dagen reddede dog bod på helhedsindtrykket, først og fremmest med et par sublime optrædener på festivalens mindre scene. Arrangørerne skal dog stadigvæk oppe sig til næste år for at lukke undertegnede til Göteborgs havn igen. NB! Clutch spillede dagens sidste koncert på Tent Stage. Men de spiller også på Roskilde Festival torsdag, som vi dækker her i HeavyJam. I mellemtiden kan man læse vor skribents anmeldelse af Metaltown-koncerten på Gaffa.dk http://gaffa.dk/anmeldelser/view.php/mreview_id=35987

Kunstner
Dato
08-06-2028
Karakter
4