En helt særlig festaften
Populær
Updated
Thrashbandet Municipal Waste og deres fans mestrede kunsten af at feste. Med sidste års udspil, ”The Art of Partying”, det tredje fra Municipal Waste-thrasherne fra Richmond, Virginia, tog kvartetten et ganske imponerende spring ind på den internationale thrashscene.
Den store forskel mellem denne plade og bandets to tidligere plader er, at mens teksterne tidligere har hyldet 80’ernes gorefester og slasherfilm og kun haft et fåtal af deciderede festsange, har bandet denne gang lavet en plade med hovedfokus på det at feste igennem. Fester, der, efter sidste uges show at bedømme, vil få Beastie Boys’ frihed-til-at-feste-sammenkomst til at minde om et alderdomsgilde med suppe-steg-is-musik. De "kommunale udslettere" skulle vise sig at være de perfekte værter for en overskudsmæssigt overdådig fest.
Det er måske ikke nobel adfærd, at en af værterne, Ryan Waste, slår en gæst ned, blot fordi vedkommende stjæler mikrofonen for at skråle med på omkvædet til ”Sadistic Magician”, eller at der i én lang strøm kommer hånende bemærkninger mod de betalende gæster. På den anden side er det heller ikke gængs opførsel, at gæsterne hænger nøgne i bjælkerne fra loftet og bløder på gulvet. At kaos af denne grad dog havde helende, rensende karakter for ungersvende en lørdag aften, fik man at se på Loppen i selskab med Municipal Waste og de vel næsten 300 publikummer. At se en 100 kg.+ fyr smide overtøjet på scenen for at stagedive – eller forsøge på det, anyway – kan kun være et smukt syn på en aften som denne.
Municipal Waste har muligvis i høj grad solgt deres musik på bandets kapacitet, hvad angår pik og patter og det der følger med – bajere, bajere, bajere – men bestemt ikke udelukkende. Som liveband besidder de en helt unik samhørighed, der hører sjældenhederne til indenfor genren. De udviser et fællesskab og et kæmpe overskud, som kommer til udtryk de fire respektive musikere imellem, gennem den enes forståelse for den anden. Og selvom der savnes mere metal frem for thrash, flere riffs og mindre speed, vekselvirkede sætlisten ganske, ganske overbevisende denne aften.
Den store forskel mellem denne plade og bandets to tidligere plader er, at mens teksterne tidligere har hyldet 80’ernes gorefester og slasherfilm og kun haft et fåtal af deciderede festsange, har bandet denne gang lavet en plade med hovedfokus på det at feste igennem. Fester, der, efter sidste uges show at bedømme, vil få Beastie Boys’ frihed-til-at-feste-sammenkomst til at minde om et alderdomsgilde med suppe-steg-is-musik. De "kommunale udslettere" skulle vise sig at være de perfekte værter for en overskudsmæssigt overdådig fest.
Det er måske ikke nobel adfærd, at en af værterne, Ryan Waste, slår en gæst ned, blot fordi vedkommende stjæler mikrofonen for at skråle med på omkvædet til ”Sadistic Magician”, eller at der i én lang strøm kommer hånende bemærkninger mod de betalende gæster. På den anden side er det heller ikke gængs opførsel, at gæsterne hænger nøgne i bjælkerne fra loftet og bløder på gulvet. At kaos af denne grad dog havde helende, rensende karakter for ungersvende en lørdag aften, fik man at se på Loppen i selskab med Municipal Waste og de vel næsten 300 publikummer. At se en 100 kg.+ fyr smide overtøjet på scenen for at stagedive – eller forsøge på det, anyway – kan kun være et smukt syn på en aften som denne.
Municipal Waste har muligvis i høj grad solgt deres musik på bandets kapacitet, hvad angår pik og patter og det der følger med – bajere, bajere, bajere – men bestemt ikke udelukkende. Som liveband besidder de en helt unik samhørighed, der hører sjældenhederne til indenfor genren. De udviser et fællesskab og et kæmpe overskud, som kommer til udtryk de fire respektive musikere imellem, gennem den enes forståelse for den anden. Og selvom der savnes mere metal frem for thrash, flere riffs og mindre speed, vekselvirkede sætlisten ganske, ganske overbevisende denne aften.
