Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Fest og perfektionisme

Populær
Updated
Fest og perfektionisme
Det var nok i overkanten at booke Amager Bio til åbningsshowet på Headbangers Ball 2008, men to bands hev små sejre hjem alligevel. Amager Bio var nærmest pinligt tom, da Pilgrimz gik på scenen. Forinden havde hardcore-rødderne i Last Mile givet et 20 minutter langt show, og denne anmelder skal beklage, at han var med til at cementere den tomme sal ved her at glimre ved sit fravær.

Max Vegas i front for Pilgrimz forsøgte at vække liv i et tilsyneladende træt publikum og svingede med mikrofonen, hoppede og spjættede frem og tilbage på scenen. Desværre var lyden en mærkelig klump af udefinerlig guitar, bas og trommer i et lidt tilfældigt sammensurium. Bandet spillede sig undervejs lidt ud af det og fik også cirka ti unge metalfans til at danne et lille pit, men den tomme sal og de næsten uhørlige tilstedeværende gjorde det til en lidt fesen oplevelse.

Det kunne dog lykkes at feste trods det begrænsede fremmøde. Raunchy ville det i hvert fald, og præsterede også at have aftenens højeste antal tilskuere, der oven i købet var rykket nærmere scenen, så det faktisk føltes som en "normal" koncert. Lyden var betragteligt bedre, faktisk ikke værd at nævne noget skidt i den, og den disco-poppede metal stod mere metallisk frem i koncert end på cd, og det gjorde at bandets show var meget underholdende og fængende. Og dermed voksede pitten sig større og langt størstedelen af publikum var helt med bandets diktéren.

Hvor Raunchy stod for det festlige indslag, så viste Mercenary hurtigt, hvorfor de er så populære på de større metalfestivallers scener. For det var perfektionisme til fingerspidserne. Pakket i glimrende lyd, kørte bandet som en maskine derudaf med en masse godt fra den nye "Architect of Lies" og lidt ældre hits som "Soul Decision" inden den obligatoriske "Firesoul" sluttede ekstranumrene af.

Mercenary var store armbevægelser og flot fremførsel af bagkataloget, men interaktionen med publikum var nøjagtig som hvis salen havde været proppet til bristepunktet. Og på den måde føltes det lidt som om bandet ikke var rigtigt til stede i situationen. Men musikalsk var der intet at klandre bandet for.

Kunstner
Spillested
Karakter
4