Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Energisk undergrund

Populær
Updated
Energisk undergrund
Undergrundsturneen Metal Mania #2 fik en fin start i København i lørdags og fortsætter rundt i landet i de kommede uger. Metal Mania #2 i Lades Kælder, København, lørdag den 16. april For andet år i træk ruller Metal Mania touren ud på de danske landeveje. Den er arrangeret af Fast Beat Records/-Booking med det formål at give vækstlaget i den danske metalscene en seriøs promoveringsplatform. Touren har to faste hovednavne på plakaten, men giver også forskellige lokale bands muligheden for at spille support.

Lades Kælder i København K dannede ramme om åbningsshowet – et cool sted, der faktisk passede godt i størrelsen til de 200 fremmødte.

[u]EXCM[/u]

EXCM var det første hovednavn, og er et band der spiller kompromiløs hardcore/metalcore. Det fem mand store band tager bestemt deres musik alvorligt på trods af det lettere fjogede navn og giver sig fuldt ud på scenen, så deres håndværk kan man ikke sætte en finger på. På trods af det, er deres musik dog for monoton og for selvindesluttende til helt at fange, og publikum virkede da også lidt døde mod slutningen. Men hvis man virkelig er en storfan af hardcore bør man nok give bandet et lyt.

[u]PILGRIMZ[/u]
Anderledes var det med det andet hovednavn, PILGRIMZ, der både formåede at holde et hardcore energiniveau og samtidig krydre deres musik med riffs af en mere gammeldags metal'n'roll agtig slags. Bandet er fra Nykøbing Falster og består af fire metalhoveder på en mission, hvor deres evangelie er en musik der varierer mellem det meget abrupte og tonsetunge til det totale smadder. Deres performance var lige i skabet – mere er der ikke sige til det.

[u]Tr3ple-p[/u]
Supportbandet var Tr3ple-p (bill.) fra København. Deres stil er i den klart hårde ende af nu-metalgenren, med dens vekslen mellem hårde og bløde passager. En positiv overraskelse var med den musikalitet som deres riffs var stykket sammen, og den energi bandet og navnligt forsangeren Dara Toibin fik screamet ud. Showmæssigt var der ellers en lille smule slinger i valsen med lidt for lange, amatørbandsagtige pauser mellem numrene og den slags - men giv dem mere spilletid på større scener og det skal nok forsvinde. Bestemt et band man kan vente sig mere af!

Men tag selv ud og døm, for Metalmania #2 kommer ud til hele landet og næste show er på fredag den 22. april i Horsens. Link til tourkalenderen finder du her >>> [url]http://www.metalmania.dk[/url]

Karakterer:

EXCM 8
PILGRIMZ 10
Tr3ple-p 10

Kunstner
Titel
Metal Mania #2 i Lades Kælder, København, lørdag den 16. april
Spillested
Dato
16-04-2005
Forfatter
Karakter
4