I stearinlysenes skær

I stearinlysenes skær
Vellykket akustisk aften, da Danny Cavanagh fra Anathema og danske Saturnus optrådte unplugged på The Rock. Efter lidt unplugged Alice In Chains på The Rocks anlæg gik Saturnus på scenen. Eller i hvert fald nogle af dem. De danske doom-mestre lagde ud som trio og spillede ”Thou Art Free”. Men senere i det korte sæt blev trioen til en kvintet og her var især ”Softly on the Path You Fade” et hit. I allersidste nummer fik også trommeslager Nikolaj lov til at gå på scenen med sine bandkammerater, men det var ikke for at stå for perkussion. Han blev den 3. guitarist på scenen og afsluttede showet med de andre og nummeret ”The Fall of Nakkiel”.

Saturnus gjorde det godt – en akustisk guitar er et meget ærligt instrument og især i første nummer var der et par toner, der ikke var helt rene. Der skal ikke være tvivl om, at bandet vil kunne gøre det bedre. Men det skal også stå klart, at musikken ramte dybt og både publikum og band hyggede sig i en sjov atmosfære med flere muntre kommentarer fra forsanger Thomas.

Forhåbentlig har nærheden mellem band og fans fået Saturnus til at overveje et forsøg til med et længere sæt og ditto forberedelsestid.


Imponerende teknik

Anathema-sanger og guitarist Danny Cavanagh (bill.) stod denne aften helt alene på scenen kun akkompagneret af en mængde stearinlys, et klaver, en mikrofon, en akustisk guitar og en masse teknik ved fødderne.

Og netop teknikken ved fødderne var et væsentligt element. Danny kunne med dette udstyr ”loope” det, han netop havde spillet og bagefter spille noget andet henover. Han var tydeligt utilfreds i starten med lydniveauet på de samplede stykker, men da han kom godt i gang med showet, virkede det som om de fremmødtes begejstring smittede af på hans humør, og han slappede af og fik leveret sin dybtfølte musik.

Der er tale om en utrolig dygtig guitarist, der via teknik og en smuk sangstemme har en formidabel evne til at fortolke egne og andres kompositioner. Han spillede Anathema-sange, men i høj grad også andre inspirationskilder som Depeche Mode og Pink Floyd. Det var fedt at høre ham sample tre guitarstykker for til sidst at spille en fjerde part henover. Slutningen løftede hans show et skridt op, da han leverede en mesterlig version af Iron Maidens ”Wasted Years”, hvor han først lagde et baggrunds-lag af guitar og så satte sig ved klaveret og gav en langsom og utrolig flot version af klassikeren.

Afslutningen blev med et nummer Danny selv kaldte ”the greatest moment in rock history”: "Stairway to Heaven". Takket være hans tekniske hjælpemidler blev det til hele nummeret med soli, uden, at man overhovedet følte, at der manglede nogle musikere på scenen. Publikum så tilfredse ud efter dette anderledes arrangement. Og hyldesten til manden med det store hår var fortjent.

Spillested
Genre
Karakter
4