AMF 2018: Førkristne festligheder

13Besærk

Bersærk kom slæbende på de store smil, som de delte ud med rund hånd til et festklart publikum, der labbede den positive stemning i sig lørdag eftermiddag.

Kunstner
Dato
03-11-2018
Genre
Trackliste
1. Nordenvind
2. Tordensol
3. Fimbuls Børn
4. Skyggeland
5. De Glemte
6. Mørke
7. År Nul
8. Nattesyn
9. Frost & Flammer
Fotograf
Henrik Reerslev
Forfatter
Karakter
4

”Hold kæft, jeg har aldrig hørt noget lignende!”

Ordene kom fra en tilfældig sidemand som, hvor usandsynligt det end lyder, stødte på Bersærk for første gang til AMF 2018. Og ja, Bersærk kan have den slags effekt på én ved første møde, det husker jeg tydeligt. De catchy riffs, de særegne, men indholdsrige danske tekster, Casper Popps bemærkelsesværdigt stærke stemme. Jo, man husker Bersærk. Læg dertil, at bandet stort set altid leverer rigtig stærkt, når de står på scenen, og så er der måske mindre at sige til, at min sidemand stod med åben mund og polypper.

Og som vanligt, således også denne november-eftermiddag i Aalborg. Bandet var godt i gang med fejring af forsanger Casper Popps fødselsdag, der også havde budt på radiointerview tidligere på dagen. Det virkede med andre ord, som om bandet gjorde deres til at følge med publikums ølindtag på festivalens tredjedag. Ikke desto mindre spillede de ganske glimrende, og trods lidt løssluppen og svært forståelig snakken mellem numrene, sad Popps vokaler også lige så imponerende stærkt i skabet som vanligt.

Det var undertegnedes første live-møde med bandet siden tilkomsten af bassist Jens Moss, og han formåede til fulde at holde niveau i det karismatiske land, hvor jeg tidligere har savnet showmanden Bastian Popp, som forlod Bersærk inden den seneste plade, ’Jernbyrd’, fra februar 2018. Moss udstrålede masser af autoritet, personlighed og overskud på scenen og passer tilsyneladende godt ind i den ellers noget omskiftelige line-up, Bersærk har haft, men som stadig er centreret omkring sanger Popp og bandchef Lars Evers.

Salen nærmest kogte af varme allerede et par numre inde i sættet, hvor først den næsten irriterende catchy ’Tordensol’ og den dunkle ’Fimbuls Børn’ præsenterede bandets seneste plade fra dens bedste side. Halvvejs gennem sættet, da åbneren fra debutpladen, ’De Glemte’, rungede ud i salen med sin Bukke Bruse-intro, var der efterhånden ved at være opstået en decideret folkefest, komplet med fællessang og ditto -klap.

Og det er en af Bersærks bemærkelsesværdige særheder. Trods de dystre tekster, det hedenske budskab og opråbene til kamp formår de at skabe en positiv, nærmest vennesæl stemning blandt publikum. Uden at gå noget synderligt på kompromis med, hvad de vil med Bersærk og med bandets profil, formår de at skabe en fest, hvor end de spiller. Om end publikumsfavoritten ’Dæmring’ var bemærkelsesværdigt fraværende fra sætlisten, endte Bersærk med at være lørdagens pendant til Illdisposeds folkefest om fredagen. En koncert, der balancerede fint mellem fjolleri i pauserne og catchy, musikalsk seriøsitet, når det virkelig gjaldt. Når den århusianske dødsmetalfabrik engang melder pas, kunne Bersærk snildt være det band, der stod klar til at overtage titlen som AMF’s husorkester. Den magtdemonstration, som Bersærk leverede over for et taknemmeligt og modtageligt publikum lørdag, talte i hvert fald tungt til deres fordel.