AMF 2018: Canadisk metal for feinschmeckere

05Beyond-Creation

Beyond Creation spillede deres nye plade ’Algorythm’ på Aalborg Metal Festival, og det var ikke alle i publikum, der kunne holde koncentrationen hele vejen gennem sættet.

Dato
01-11-2018
Trackliste
1. Entre suffrage et mirage
2. Surface's Echoes
3. Ethereal Kingdom
4. Algorythm
5. À travers le temps et l'oubli
6. In Adversity
7. The Inversion
8. Binomial Structures
9. The Afterlife
10. Omnipresent Perception
Koncertarrangør
Fotograf
Henrik Reerslev
Karakter
2

Turnéen med Gorod, Entheos og Brought by Pain byder på masser af teknisk dødsmetal, og toppen af poppen er Beyond Creation, der skulle være det bedste, som denne turnépakke havde at byde på. Guitarist Kévin Chartré og bassist Hugo Douon-Karout havde allerede været på scenen med Brought by Pain og kunne igen påføre sig de hovedløse instrumenter med rigelige strenge. 

Og det blev netop så højpandet, som man kunne forvente. Eller frygte, alt efter hvilken lejr, ens ben er placeret i. For Beyond Creation er så teknisk dødsmetal, som man kan få det. De er fra Montreal i Canada og spiller på et teknisk meget højt niveau. Sangene er lange, komplekse og fyldte med instrumentale passager, hvor musikken er lige så meget en stiløvelse som underholdning. Der er f.eks. den over seks minutter lange ’Bonomial Structures’, som er et regulært instrumentalnummer.

Det bliver ikke nemmere for publikum, ved at Beyond Creation har valgt at spille hele den nye plade ’Algorythm’, som de udgav 12. oktober, og som deres fans således kun har haft et par uger til at gøre sig bekendte med. Som vi skrev i vores anmeldelse af ’Algorythm’, så minder Beyond Creation i passager om senere Death eller Obscura, der har samme lyd på guitarerne.

Desværre mister Beyond Creation grebet om publikum med denne tekniske og lettere introverte musik, for nok spiller de godt, men det fænger ikke nok til at kunne holde torsdagens publikum væk fra ølhanerne i Studenterhusets bar eller pølseboden udenfor. Det må naturligvis også være ærgerligt for bandet at se, hvordan publikum ikke rigtig kan holde fokus, men det er risikoen, når musikken bliver så teknisk, og materialet ikke er kendt af de fremmødte.

Til sidst slutter bandet dog af med ’Omnipresent Perception’ fra debutpladen ’The Aura’ fra 2011, og her kan man fornemme, at de forreste rækker bedre kan være med. Så for de tålmodige og vedholdende sjæle var der trods alt et enkelt nummer fra bagkataloget, som man kunne være med på. Ellers var det et band, der meget gerne ville vise, hvad de kan anno 2018, og det gjorde de så.