Stemninger til korttidshukommelsen

a1335889393_10

AMF-aktuelle Beyond Creation leverer en teknisk fin og afvekslende dødsmetalplade, som dog savner egentlige højdepunkter midt i ekvilibrismen.

Titel
Algorythm
Dato
12-10-2018
Trackliste
1. Disenthrall
2. Entre Suffrage et Mirage
3. Surface's Echoes
4. Ethereal Kingdom
5. Algorythm
6. A Travers Le Temps et L'Oubli
7. In Adversity
8. The Inversion
9. Binomial Structures
10. The Afterlife
Forfatter
Karakter
3

Når Aalborg Metal Festival 2018 sættes i gang den kommende torsdag, er det med en ordentlig skudefuld teknisk dødsmetal til de sultne masser. Canadiske Beyond Creation er et af de bands, der tager turen over Atlanten for ikke mindst at præsentere nærværende nyudgivne tredje album, ’Algorythm’.

Og pladen er sådan set en fin, afvekslende størrelse, der giver associationer til både de senere Death-plader og til eksempelvis tyske Obscura, som Beyond Creation også tidligere har turneret med. En opbyggende intro leder direkte ind i frontalangrebet ’Entre Suffrage et Mirage’, hvor bandets to frontfigurer Simon Girard og Kevin Chartre veksler fint mellem deres vokaler, mens hele kvartetten musikalsk kommer til orde i et nummer, der sætter stilen for resten af pladen.

Vi får serveret en teknisk og musisk glimrende omgang dødsmetal, der tempomæssigt lægger sig i en løbebane, hvor de fleste kan følge med. Førnævnte duos guitarer er det allestedsnærværende fokuspunkt, mens også bassist Hugo Doyon-Karout får lov til at slå sig løs i eksempelvis ’Surface’s Echoes’, og trommeslager Philippe Boucher er i centrum i titelnummeret, hvor hans blasts agerer modvægt til de dronende og søgende guitarstykker fra Girard og Chartre. Selv et par gæstekeyboards kan det blive til i det afdæmpede mellemspil ’A Travers Le Temps et L’Oubli’ og den majestætiske ’Binomial Structures’.

Alt i alt er ’Algorythm’ en plade, der i sin atmosfæriske og nørdede tilgang til dødsmetallen byder på masser af indtryk. Numrene skifter stemninger, tempi og stile adskillige gange i deres forløb, der bliver budt på rigeligt med jazzede fills og feels, uden at den dystre og dunkle lyd bliver kompromitteret. Alt i alt lyder det jo rigtigt fint. Afvekslende, udfordrende, nytænkende. Mums. Og så alligevel ikke helt.

For pladen savner i den grad nogle højdepunkter, skæringer eller bare dele af numre, der for alvor sætter sig fast, når man lytter til den. Der er ingen tvivl om, at den fransk-canadiske kvartet er aldeles glimrende musikere, som nærmest bobler over med nye ideer og tilgange til, hvordan metal skal udføres. Desværre er nyt ikke altid godt. For man farer vild i pladens utallige tempo- og stemningsskift og giver relativt hurtigt op i kampen for at følge med i, hvad der foregår på ’Algorythm’.

Det er en plade, der mere end noget er musikernes egen legestue. Og det skal musik naturligvis også være. Desværre er det ikke specielt tilgængeligt for den menige lytter. Dertil er albummet for kompliceret og for stræbende mod standarder, som ikke helt nås. ’Algorythm’ er en fremragende baggrundsplade, der med sit helhedsudtryk formår at sætte en knugende, atmosfærisk stemning. De enkelte dele af pladen formår dog ikke hver for sig at stå ud på en måde, hvor den for alvor sætter sig i øret og hukommelsen. Synd for et band af glimrende musikere, som man godt kunne ønske ville holde det hele bare en smule mere simpelt.