Copenhell 2014: Næsten helt perfekt
Populær
Dødslegenderne leverede en fantastisk koncert, men rammen var ikke den rigtige.
Så var der tid til en af de mindre sikre bookinger på Copenhell. Selvom sidste års ‘Colored Sands’ burde sikre dem en plads på enhver festival, der tror, den er noget, så kan jeg godt forstå, hvorfor Gorguts ikke fik en placering på Helviti kl. 00.
Gorguts kunne ellers have været det tekniske dødsmetalband, som alle og deres mor hørte, men deres historie med at blive droppet af labels, pauser og udskiftninger og dødsfald blandt bandmedlemmerne har ikke været en hjælp. Og så er det måske ikke lige så lettilgængelig musik som andre bands i genren, med en rejse igennem flere grader af eksperimenteren på de fem album, det er blevet til. Selv kom jeg ind på bandet via albummet ‘Obscura’, som jeg droppede lige så snart, jeg hørte vokalen. Med ‘Colored Sands’ har de efter otte år i opløsning taget endnu en drejning; de har fundet en mere progressiv vinkel og genfundet deres plads i hierarkiet, og på en måde er de begyndt at minde om Opeth, hvilket er kærkomment nu, hvor Åkerfeldt og venner forlader dødsmetallen.
Jeg var dermed meget spændt på mit første møde med dem live, og selvom jeg ikke vidste, hvad der var i vente, udover meget god metal, var jeg lidt overrasket over det puritanske sceneshow. Ikke fordi jeg forventede pyroteknik og konfetti, eller en Luc Lemay med armene i vejret for at få folk at klappe med, men et backdrop havde måske ikke været helt af vejen. Selve musikken er, hvad man kan kalde meget inadvendt, og en anelse svær at optage fuldstændig til en open air festival midt på dagen. Jeg havde nok ventet et mere tydeligt markeret forsøg på at sætte stemningen, men sådan var det ikke.
Så jeg må sige, at det var min helt egen skyld, hvis jeg ikke blev blæst helt så meget væk som forventet. Sætlisten var noget nær perfekt, første halvdel bestående af sange fra ‘Colored Sands’ og resten af ældre materiale. Det var en rigtig fed måde at opleve det materiale, jeg ikke før har været interesseret i, og sidste nummer, ‘Obscura’, endte med at være fantastisk. Musikalsk og teknisk er Gorguts noget af det ypperste, og det er en fryd at opleve med lukkede øjne og al fokus på musikken.
Alligevel står jeg tilbage med en irriterende følelse af, at koncerten ikke var alt det, jeg håbede på. Det er selvfølgelig på grund af omstændighederne og placeringen, og man skal så huske, at de ikke er det sikreste valg for Copenhell, der prøver at behage den brede masse. Gorguts på et mindre venue, hvor man ikke står i lugten fra churros med solen i øjnene, med en endnu længere sætliste - det ville være perfekt.
Torsdagens koncert var alligevel meget tæt på