Copenhell 2010: Brutalitet og brandtale
Populær
Napalm Death er garanter for grindcore og en solid portion moralsk filosofering på scenen. Copenhell fik begge dele.
Unchallenged Hate
Suffer The Children
Silence Is Deafening
Life And Limb
Diktat
When All Is Said And Done
It's A M.A.N.S. World!
From Enslavement To Obliteration
On The Brink Of Extinction
Scum
Life?
The Kill
Deceiver
You Suffer
Mass Appeal Madness
Nazi Punks Fuck Off
Persona Non Grata
Smear Campaign
Time Waits For No Slave
Siege Of Power
Når Barney Greenway indtager scenen så er vi sikre på to ting. En forsanger, der tordner manisk rundt som et andet dampbarn, samt holdninger frit fra leveren, der ofte er skarpe skud mod verdens ledere og de, ifølge forsangeren, fejlprioriteringer de foretager eller netop ikke foretager.
På Copenhell blev det hele skudt i gang med 'Strong-Arm' og allerede tredje sang var klassikeren 'Suffer the Children'. Med en god brandtale om hvordan fred i verden starter hos den enkelte, rent mentalt, brugte Barney omtrent lige så lang tid på at lægge op til "It's A M.A.N.S. World!' som sangen varer, hvis ikke længere. For den varer under et minut. Og det er en af de finurlige ting ved grindcore. Sangene er korte, præcise og så sprængfyldte med energi at det kræver sit af lytteren at følge med.
Fra denne hurtige eksekvering var det direkte over i 'From Enslavement to Obliteration', og derefter fulgte blandt andre 'Scum', 'Life?', 'Deceiver'. Kun Napalm Death kan nå igennem så mange sange på så kort tid.
Med klassikere som 'Mass Appeal Madness', 'Persona Non Grata' og 'Time Waits for No Slave' i sidste halvdel af settet, var det en ren walk-over for Napalm Death. Det legendariske Dead Kennedys cover 'Nazi Punks Fuck Off' var også ventet, og det var derfor som det skulle være med Napalm Death. En times bombardement af indtryk, brutalitet og en snert af politisk kritik. Bush og hans torturmetoder fik i hvert fald en hilsen med på vejen, som Barney altid gør, og det gør Napalm Death relevante.
Deres koncerter er et studie i uforfalsket punk-attitude iblandet tonsvis af tungmetal og du har bastarden 'grindcore'. Er man i tvivl om hvordan det skal defineres, så skal man bare overvære en Napalm Death koncert. Ophavsmændene skærer nemlig stadig, her 20 år efter opfindelsen, kagen præcis som den skal. Uden omsvøb det britiske svar på en ægte kulturrevser. Copenhell fik sin dosis fredag aften.