Copenhell 2015: En fornøjelig dag på kontoret
Populær
Exodus passede rutineret butikken og solgte publikum en ganske smagfuld, men også lidt forudsigelig thrash-anretning.
Mens rødderne i Night Fever splittede Pandæmonium ad med deres aggressive hardcore, trådte den gamle garde til på Hades, hvor de gav publikum, præcis hvad de kom efter. En times velspillet thrash af den gamle skole.
Desværre er guitarist Gary Holt ikke med i line-uppen på denne turné, da han også skal passe butikken for et andet ikonisk thrashband (Slayer), som i øjeblikket turnerer i USA. Det mærkede man dog ikke synderligt meget til, idet Kragen Lum fra Heathen udgjorde en upåklagelig erstatning på øksen.
Det tog et stykke tid for Exodus at spille sig ind på publikum, og det kunne godt mærkes på fremmødet, at det var torsdag, og at mange formentlig havde valgt at tage billetten hjem efter Slipknots fastelavnsfest på den store scene et par timer forinden. Exodus nåede at fyre omkring 10 numre af, og det var faktisk først i midten af sættet, at publikum begyndte at blive aktive foran scenen. Det sejt kværnende midtempo-nummer 'Blacklist' satte gang i tingene, og blev fulgt op af den smadrende, men groovende 'Body Harvest' fra nyeste opus, inden 'Bonded By Blood' endelig fik moshpitten op at koge.
Saften gik af Souza
Exodus har eksisteret i mere end 30 år, og har igennem tiden ikke ændret væsentligt på formlen. Musikken er et rent destillat af thrash med pumpende stortrommer, hysteriske sololøb og aggressiv, gøende vokal. På sidstnævnte post har Exodus dog gennem tiden haft et par formularændringer. Desværre blev Rob Dukes, en korpulent herre med statur og fremtoning som en hærdet biker – og ikke mindst min personlige favorit – sidste år smidt ud af bandet. Ind kom i stedet Steve Souza, som også stod bag mikrofonen fra '86 til '93 og igen fra '02 til '04 som erstatning for den originale frontmand Paul Baloff, som stillede træskoene alt for tidligt i 2002.
Souza har et mildt sagt insisterende skrig, der efter kort tid tid begynder at føles som en issyl, der nådesløst hakker løs i øregangen. Han formår ikke at varierere sin stemmeføring, og når der en sjælden gang dukker rene sangpassager op, for eksempel i omkvædet i et nummer som 'Children of a Worthless God, kommer stemmen helt til kort. Souza kan ganske enkelt ikke bære de højt satte melodilinjer, sådan som Dukes kunne det.
Godt nok er han mere end et årti yngre, men det var umuligt ikke at sammenligne med Slipknots Corey Taylor, som et par timer forinden skiftevis havde ladet den reneste skønsang gjalde over festivalpladsen i smuk forening med de mest martrede skrig.
En fornøjelig dag på thrash-kontoret
Exodus gjorde i store træk, hvad de kom for, men der manglede en smule intensitet og nærvær i deres optræden, som toppede lidt for sent. Steve Souza sludrede ligegyldigt mellem numrene – "is anyone drinking tonight?" – og koncerten havde et let anstrøg af 'endnu en dag på kontoret'. En fin dag, ganske vist, en af dem med en god madpakke og flinke kolleger, men uden lønforhøjelse, bonus eller ros fra chefen. Exodus viser sig desværre ikke så tit i Danmark, men de skal dog stadig være mere end velkomne en anden gang.