Copenhell 2013: Into the Rain...

Populær
Copenhell 2013: Into the Rain...

Grave har altid været et hårdtarbejdende band, og under den store regnskylle sled bandet sig frem til en sand dødsmetallisk arbejdssejr.

Kunstner
Dato
15-06-2013
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

De svenske dødsmetalveteraner har været med i gamet siden svensk dødsmetal var spæd og for alvor tog internationalt afsæt med Entombeds ’Left Hand Path’ i 1990. Sort Søndags Anders Bøtter præsenterede aktørerne på scenen ved at sige de første to ord af 1991-debutpladens titel og lade publikum om det sidste: ”Into the… Grave!”

Folk stod klar – de mest fornuftige i regntøj, for det blev en våd oplevelse at se svenskerne. Alt, der kunne give ly for styrtregnen, blev taget i brug, og pga. blæsten måtte bandet selv også indimellem tørre instrumenterne – ja, sågar bækkenerne – af for vand, selvom scenen var overdækket.

Grave havde en dejligt støjende lyd, som ikke blæste helt væk i uvejret, og Ola Lindgrens growl var lige så fedt, som man kunne håbe på. Han og bandet havde sat en fin sætliste sammen, hvor især crowdpleasere fra ’Into the Grave’, ’You’ll Never See...’ og ’Soulless’ banede vejen for begejstring blandt publikum. ’Endless Procession of Souls’ – det seneste og vanedannende 10. album – fik heldigvis også luftet et par sange, og de gik fint i tråd med de helt gamle sange.

Så kom ’Soulless’ sgu alligevel!

Regnvejret afholdt ikke en lille del af mest hengivne fans fra at starte en god moshpit – og det manglede da også bare, at reaktionen på de appetitlige døde toner fra scenen blev hyldet med impulsiv aktivitet foran scenen.

Og måske var det lige det ekstra, der skulle til, for at Grave ville spille deres mest kendte sang: klassikeren ’Soulless’. Det er nemlig et nummer, der er begyndt at forsvinde ud af sætlisten, og i et interview med Devilution dagen før showet røbede Ola, at det ikke ligefrem var favoritten at spille længere, men hvis folk råbte tilstrækkeligt på det, så skulle de nok spille det. Om Grave havde besindet sig, da sætlisten blev lavet og tænkt, at en festival som Copenhell selvfølgelig skulle have sangen, når nu det er bandets mest kendte, eller om der havde været nok råb efter præcis den sang undervejs i showet vides ikke. Men i hvert fald kom den – sangen som lige er en kende mere groovy, end Grave ellers har for vane – og som afslutter fungerede den alligevel fremragende.