En håndfuld dødsmetal
Updated
Superbe Vital Remains toppede en lang, ond dødsmetal aften på Stengade 30. Det blev en lang aften med brutal musik på Stengade 30. Hele fire opvarmningsbands skulle der til, før aftenens absolutte højdepunkt kunne fyre en god times superb dødsmetal af.
Først på menuen var to gange italiensk dødsmetal. Ifølge programmet var det Dread, der lagde ud. Det gjorde de med brutal dødsmetal, som det er hørt så mange gange før. Det var ganske udmærket og især afslutningsnummeret rykkede godt, og enkelte publikummer fik hoppet grundigt rundt.
Derefter tog Kenos over. De var rigtigt italienske at se på. Overskæg og meget stramme bukser. Musikalsk spillede de en gang teknisk dødsmetal med masser af melodi. Bandets største force var den meget dygtige bassist, der gav den gas med masser af tapping i bedste John Myung-stil (Dream Theater).
Fra italiensk til svensk
Endnu to opvarmningstjanser ventede, og nu var det svenskernes tur. My Own Grave spillede en omgang brutal dødsmetal, der af og til havde en smule black metal-riffing over sig. Bandet fik god opbakning fra publikum, der nød de hurtige, korte numre.
Måske havde kvartetten taget energien fra publikum, eller også var det bare umådeligt kedelig musik som Godphobia bagefter fik fyret af!? Nogle meget unge knægte, der gav den i black metal med en vokal, der bestod af nogle pænt uheldige growls. Virkelig ufedt! Der var af og til gode idéer at spotte i musikken, men der var alt for langt i mellem dem.
Glimrende growls, eminent guitar
Endelig – da torsdag var blevet til fredag – gik de amerikanske undergrunds dødshelte endelig på scenen. Der blev tættere befolket foran scenen på Stengade, der ikke var helt fyldt denne aften, men alligevel acceptabelt besøgt.
Vital Remains (bill.) havde desværre ikke fået dødsmetallens selvudnævnte ondeste mand - Glen Benton - med på turneen som annonceret, men erstatningen i Damien Boynton (fra landsmændende Desolation) stod for nogle glimrende growls. Det høje tekniske niveau, som bandet leverer på sine plader, blev også holdt live. Formidabelt trommespil og så var det en fornøjelse at se og høre Dave Suzuki og hans eminente leadguitarspil.
Hovedfokus var lagt på det seneste album, som bandet betragter som sit ”Reign in Blood” – en plade, Heavyjam tidligere har belønnet med et 11-tal. Der var godt gang i både publikum og band, selvom der blev holdt nogle længere pauser mellem numrene til at stemme instrumenter og tørre sved af. Heldigvis overskyggede det ikke indtrykket af showet, da Vital Remains sange generelt er meget lange og pauserne derfor få.
Det sene tidspunkt gjorde, at folk så småt begyndte at udvandre undervejs, men det kan ikke have været på grund af dårlig lyd i øregangene, for bandet leverede nøjagtig som de skulle i et lydbillede, der måske ikke var perfekt, men dog mere end acceptabelt.
Først på menuen var to gange italiensk dødsmetal. Ifølge programmet var det Dread, der lagde ud. Det gjorde de med brutal dødsmetal, som det er hørt så mange gange før. Det var ganske udmærket og især afslutningsnummeret rykkede godt, og enkelte publikummer fik hoppet grundigt rundt.
Derefter tog Kenos over. De var rigtigt italienske at se på. Overskæg og meget stramme bukser. Musikalsk spillede de en gang teknisk dødsmetal med masser af melodi. Bandets største force var den meget dygtige bassist, der gav den gas med masser af tapping i bedste John Myung-stil (Dream Theater).
Fra italiensk til svensk
Endnu to opvarmningstjanser ventede, og nu var det svenskernes tur. My Own Grave spillede en omgang brutal dødsmetal, der af og til havde en smule black metal-riffing over sig. Bandet fik god opbakning fra publikum, der nød de hurtige, korte numre.
Måske havde kvartetten taget energien fra publikum, eller også var det bare umådeligt kedelig musik som Godphobia bagefter fik fyret af!? Nogle meget unge knægte, der gav den i black metal med en vokal, der bestod af nogle pænt uheldige growls. Virkelig ufedt! Der var af og til gode idéer at spotte i musikken, men der var alt for langt i mellem dem.
Glimrende growls, eminent guitar
Endelig – da torsdag var blevet til fredag – gik de amerikanske undergrunds dødshelte endelig på scenen. Der blev tættere befolket foran scenen på Stengade, der ikke var helt fyldt denne aften, men alligevel acceptabelt besøgt.
Vital Remains (bill.) havde desværre ikke fået dødsmetallens selvudnævnte ondeste mand - Glen Benton - med på turneen som annonceret, men erstatningen i Damien Boynton (fra landsmændende Desolation) stod for nogle glimrende growls. Det høje tekniske niveau, som bandet leverer på sine plader, blev også holdt live. Formidabelt trommespil og så var det en fornøjelse at se og høre Dave Suzuki og hans eminente leadguitarspil.
Hovedfokus var lagt på det seneste album, som bandet betragter som sit ”Reign in Blood” – en plade, Heavyjam tidligere har belønnet med et 11-tal. Der var godt gang i både publikum og band, selvom der blev holdt nogle længere pauser mellem numrene til at stemme instrumenter og tørre sved af. Heldigvis overskyggede det ikke indtrykket af showet, da Vital Remains sange generelt er meget lange og pauserne derfor få.
Det sene tidspunkt gjorde, at folk så småt begyndte at udvandre undervejs, men det kan ikke have været på grund af dårlig lyd i øregangene, for bandet leverede nøjagtig som de skulle i et lydbillede, der måske ikke var perfekt, men dog mere end acceptabelt.
