Copenhell 2013: Testament trykkede den af

Copenhell 2013: Testament trykkede den af

Endnu en dag på kontoret fik Testament til at spille forkert, så de efterfølgende for alvor fik krudt i røven og præsterede noget af deres bedste.

Kunstner
Dato
15-06-2013
Distributør
Genre
Trackliste
Rise Up
More Than Meets the Eye
Native Blood
True American Hate
Dark Roots of Earth
Into the Pit
Practice What You Preach
The New Order
The Haunting
Alone in the Dark
Over the Wall
D.N.R. (Do Not Resuscitate)
3 Days in Darkness
The Formation of Damnation
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Med sidste års suveræne ’Dark Roots of Earth’ i thrash-bagagen var der lagt op til et brag af en koncert med de gamle drenge fra Testament tidligt lørdag aften. Inden det kom så langt, havde fjenden i himlen forsøgt at forpurre festivalen med et seriøst skybrud. Men nu skal der som bekendt mere end vilde regndråber til at slå metalfans og thrashere ud af kurs. En stor og våd og dedikeret fanskare af Bay-Area-trasherne stod klar til at tage mod bandet, der sagtens kunne udvide ”The Big Four"-konceptet som det femte navn.

Trivielle Testament

Helt i liga med de fire andre legendariske bands startede Testament dog ikke ud i. ’Dark Roots of Earth’s åbningsnummer ’Rise Up’ indledte koncerten, efterfulgt af ’More Than Meets the Eye’, hvor overskriften til denne anmeldelse hurtig blev døbt ”Trivielle Testament”.

Det lød halvhjertet, og som om bandet havde svært ved at finde engagementet i arbejdet. Og galt gik det da også på ’Native’ Blood’, som bandet i starten ”fuckede up”, som frontmand Chuck Billy erkendte med et smil på læben. Bevares, den slags kan ske for alle, tænker man.

Men den slags skal sgu bare ikke ske, når man hedder Testament, hvilke skabte en brat opvågning på scenen mellem herrerne i erkendelsens øjeblik. ’Native Blood’ blev genstartet, og musikerne fik spillet sig seriøst varme og mindede én om, at det forpligter, når man nu engang for eksempel hedder Gene Hogland og er en af verdens bedste metal-trommeslagere.

Fik seriøst krudt i røven

Det knusende tempo og de skarpe guitarriffs kom endelig ud og over scenekanten, så jorden skælvede foran Helviti-scenen under ’True American Hate’. En magtdemonstration af et nummer, hvor Alex Skolnick – der også gør sig som jazz-guitarist – sammen med Eric Peterson høvlede deres spader i stykker under nummerets lange og sindssygt blærede soli.

Så var koncerten for alvor skudt i gang og bød på bagkatalogets mange klassikere med blandt andre debutskiven ’The Legacy’s ’The Hunting’ og ’Alone in the Dark’.

Som en kampvogn

En forrygende version af ’D.N.R. (Do Not Resusciate)’ kom med så meget power og pondus, at det føltes som igen af få de mange vindstød i fjæset, der kort tid inden hærgede hen over festivalen. Sådan skal thrash-metal sgu leveres, og selv nutidens yngre bands har svært ved at følge med, når Testament først træder i karakter.

Og man fornemmede også glæden i gruppen, da de tydeligvis selv mærkede, at de havde genvundet styrken og kørte hen over Copenhell som en kampvogn. Live halter Chuck Billys stemme muligvis efter resten af bandets overlegne evner, men frontmanden holder alligevel fanen højt som sympatisk showmand.

Musikken er muligvis fuld af had, men den kom direkte med tornado-fart lige fra hjertet, og til sidst var det svært at sætte en finger på noget som helst under opvisningen i "True American Thrash!”