Copenhell 2014: Hestens Triumf

Populær
Copenhell 2014: Hestens Triumf

Onsdag aften, kort efter det absolutte hovednavn, gjorde Helhorse det logisk set eneste rigtige: Nemlig at spille noget nær deres livs koncert. 

Kunstner
Dato
11-06-2014
Genre
Forfatter
Karakter
5

I Copenhells andet år stod københavnske Helhorse på den lille talentscene og leverede en ganske overbevisende præstation. Onsdag var de så tilbage, stadig på den lille scene, der godt nok er vokset en del, men overbevisende er kun et fattigt ord for, hvad hesten præsterede, efter Maiden havde sluppet tøjlerne i Refshaleøen. Magtdemonstration er en langt mere passende beskrivelse for den eksplosion, som væltede ud i tusmørket.

Utallige koncerter i ind- og udland har sat deres tydelige spor, og den skræmmende selvtillid skinnede igennem fra første akkords bulder. Enhver rest af status som dansk upcoming metal forsvandt og blev til det endelige gennembrud.

Helhorse hang langt ud over scenen og gjorde Pandæmonium til deres med umådelig meget energi og intensitet, og alt det som hører sig til, hvis man vil være et godt liveband. Og med et sammenspil, som var så stramt, at det lige præcis ikke var stramt, men derimod gyngende, gungrende, svingende og allerhelvedes groovy, som få kan gøre dem efter, og som gjorde det levende og medrivende i den allersvedigste udgave. Helhorse lugtede af mand, af råstyrke og udstrålede troen på, at de i denne time var verdens fedeste band. 

Det er dog i langt større grad sekstettens overskyggende fordel, at de reelt bare skriver gode sange, der både virker live og på plade, og med sidste års 'Oh Death' har Helhorse nu en bred vifte af varierede klassenumre, som gør det muligt at holde publikum fanget selv i de roligere passager. Lige tilpas melodisk til at tage nye lyttere med sig i folden, gennemtænkt og ondt til at tage de brutale lyttere med sig i folden, og med riffs som hiver fat i selv den stiveste nakke. 

Denne aften ejede Helhorse scenen, og forsanger Mikkel Vad kunne strengt taget gøre, hvad der passede ham - også crowdsurfe, men først og fremmest bare udstråle uudtømmelige mængder af selvtillid, sådan som det bør høre sig til i et band, der med rette mener, at verden ligger for deres fødder - eller hove.