Copenhell '22: Dødsmetal med gode hofter
Gatecreeper gav os dødsmetal af den groovy slags – helt uden dikkedarer.
Lørdag på Copenhell var en god dag for fans af dødsmetal og thrash i forskellige afskygninger og således fik vi – nærmest oveni hinanden – Benediction, Death to All, Xenoblight og Gatecreeper. Det var lidt ærgerligt at vi måtte vælge mellem tre af de fire, der lå på række med et kvarter i mellem. Ved lodtrækning vandt Gatecreeper for denne anmelder, og i stedet for at se tre koncerter halvt, så fik Gatecreeper min fulde opmærksomhed hele vejen igennem deres koncert.
Hvis man er glad for Bolt Thrower, så er Gatecreeper et udmærket alternativ, når nu Bolt Thrower ikke længere er en mulighed. De kom hele vejen fra Arizona, for at spille tung og groovy dødsmetal af den gamle skole for os, der havde valgt de øvrige konkurrenter fra denne lørdag. Og når vi siger tungt og groovy, så skal det naturligvis tages med et gran salt. For Gatecreeper spiller hurtigt, når de skal.
Det var et veloplagt band, der var på scenen, selvom fremmødet bestemt kunne have været bedre. Der kom lidt flere dryssende undervejs, men vi så ikke Gehenna blive rigtig fyldt på noget tidspunkt. Det forhindrede dog ikke forsanger Chase 'Hellahammer' Mason i at gejle publikum op, det bedste han havde lært og vi havde en ret hæderlig mosh i gang foran. Nu er stadion-død jo stadig forholdsvist sjældent, og ikke noget som scenen som sådan har en lang tradition for. Så det lille publikum var måske snarere som forventet.
Forsangeren skal i øvrigt fremhæves for sit fede growl, der måske ikke går over i verdenshistorien for sin originalitet, men som til gengæld var dybt, tørt og virkelig præcist rytmisk. Noget alt for få mestrer. Han og resten af Gatecreeper sendte os med sikker hånd igennem bagkataloget, der strækker sig tilbage til 2014 og har to fuldlængdeudgivelser i bagagen. Den sidste udgivelse fra 2019 har de ikke haft lejlighed til at spille så meget live endnu, men til gengæld havde de øvet sig grundigt hjemmefra, og den korte liveerfaring med det nyere materiale, var ikke til at høre.
Bandet havde styr på deres groove fra start til slut og fik fermt styret os alle igennem en lækker intervaltræning, hvor det blev hurtigt og aggressivt, når det skulle, men også fik pulsen ned, når vi (eller de) skulle trække vejret. Det er simpelthen dødsmetal med gode hofter af den type, der kræver en let skrævende benposition, og et tungt nedadhængende hoved, og det var decideret vanskeligt ikke at nikke lidt, uanset hvor kort hår dette hoved måtte have.
Jeg gad godt se Gatecreeper indendøre ved lejlighed. Deres musik er for de dedikerede fans og dødsmetal, der er så rent i sit udtryk, er ikke så velegnet til festivalformatets shopperi på scenerne. Det mæskede de forreste rækker heldigvis intet til og vi, der blev, gik glade fra koncerten med vores hårdt tiltrængte dosis dødsmetal af den helt rigtige slags.