WOA'13: Dampbørn i heden
Populær
Morgengymnastik findes også på Wacken, og Benighted tog sig af de gæster, der havde mest mod på brutalt tempo og smadder.
Solen bagte allerede tidligt fredag og lovede en meget varm dag til Wackens mange metalglade gæster. Det var derfor ikke helt ufornuftigt at trække i skyggen, og det gjorde en del på et tidspunkt, der på en festival vel stadig må kaldes morgen, selvom de fleste faktisk presses tidligt ud af teltene pga. risiko at blive kogt.
I det store telt med de to scener i skifteholdsbrug stod franske Benighted på scenen til venstre kl. 11 formiddag og lignede nogle, der havde sovet mere end bare godt - i hvert fald havde de krudt i røven, der skulle fyres af. Der blev smadret igennem på trommerne, mens specielt guitaristen i basketball-trøje udmærkede sig med et energiniveau, der var lige en tak højere end hans ellers ikke dovne bandmedlemmer.
Lyden var massiv og defineret, så detaljerne i musikken stod tydeligt frem, selvom der var tale om en meget brutal variant af dødsmetal, grind og deathcore. På vokalsiden var der måske lidt for meget, som røg i retning af pig squeals, for det mere rene growl var væsentlig mere interessant. Men der var ingen tvivl om, at Julien Truchan havde styr på teknikken og kunne lidt af hvert inden for ekstrem stemmeføring.
Vidt omkring
Bassist Erik Lombard udnyttede sit wireless-system til fulde og var én gang nede i fotograven, mens han i sidste nummer helt forsvandt ud blandt den publikumsmængde, der i stort antal havde valgt en plads i skyggen under teltdugen denne morgen.
Benighthed spillede en god og inspireret koncert, men viste ikke noget, der var så ekceptionelt, at man undrede sig over, hvorfor bandet "kun" var sat til at spille på en af de små scener og langt fra "prime time".