Roskilde '18: Latterlig legestue
Populær
Mike Patton og Dave Lombardo holdt uforpligtende hof med Dead Cross til kvartettens første danske koncert. Masser af middelmådig hardcore og pauseklovnerier udfyldte den korte spilletid, der alligevel føltes for lang.
2. Idiopathic
3. Obedience School
4. Shillelagh/Dirt (The Stooges)
5. Skin of a Redneck
6. Bela Lugosi's Dead (Bauhaus)
7. Divine Filth
8. Grave Slave
9. The Future Has Been Cancelled
10. My Perfect Prisoner
11. Gag Reflex
12. Church of the Motherfuckers/I Want You (She's So Heavy) (The Beatles)
13. Raining Blood (Slayer) / Epic (Faith No More)
14. Nazi Punks Fuck Off (Dead Kennedys)
Selvom Dead Cross aldrig havde spillet på dansk grund før denne seance på Roskilde, så havde vi på Devilution allerede dækket en af supergruppens koncerter. Vores udsendte i USA tjekkede nemlig bandets dagsform under et stop i Boston i september sidste år. Og dét i meget positive vendinger, hvorfor der var god grund til at skrue forventningerne lidt i vejret til kvartettens smadderfest på Avalon fredag eftermiddag.
At Dead Cross så ikke har materiale til mere end omkring 35 minutters koncert, når man tæller ‘Dead Cross’-ep’en fra maj med, er, hvad det er. Og det var, hvad vi fik: hele debutalbummet fra sidste år og de to ikke-remix-numre fra ep’en. De resterende 10-15 minutter blev fyldt ud af Pattons vanlige bizarre udfald ("Have you seen any good movies lately? Are you into anal?") og en række covers.
Hardcore for døve øren
Problemet var, at max et par håndfulde af de tilstedeværende må have hørt Dead Cross' musik forud for koncerten. 'Seizure and Desist', 'Idiopathic' og 'Obedience School' blev i hvert fald braget ud over scenekanten for døve øren i det store Avalon-telt. Man skulle ellers tro, at det kunne være blevet til en moshpit eller to, hvis Clutch kan med deres halvbøvede stoner-blues. Men det er så heller ikke, fordi den middelmådige, og det skal jo siges, thrashede hardcore gør noget særligt væsen af sig.
Gakkede 'Shillelagh' flød over i et overraskende uddrag af The Stooges' 'Dirt' – nogen Iggy Pop er Patton dog ikke – og senere spillede Dead Cross også noget af Bauhaus' 'Bela Lugosi's Dead' og Beatles' 'I Want You (She's So Heavy)'. Det underminerede bandets egen musik, der ellers gav mere mening, som koncerten skred frem. Både 'Skin of a Redneck' og 'Divine Filth', hvor kvartetten skruer tempoet ned, bragte pludselig nogle andre facetter en frem i musikken end den smadder, som der ellers blev doseret med.
Hat og briller
Det hele gik dog op i hat og briller, da Patton pludselig gav sig til at bedømme publikummernes udseende, og valgte tre kandidater ud (en med solbriller og surferlook, en ren metaller og en med pandamaling i ansigtet) og inviterede dem op på scenen. Der skulle de så hver især danse til et disco-beat, lagt af Lombardo, inden publikums bifald afgjorde, hvem der vandt. Det endte de dog med allesammen at gøre, og så fik de ellers lov til at blive på scenen og skabe sig gennem hele 'The Future Has Been Cancelled'. Den latterlige legestue gav ingen mening, måske havde den gjort det ud i campingområdet, men spilletiden blev da fyldt ud af optrinnet.
Dead Cross sluttede af med en ren omgang cocktease, da de spillede et minut af 'Raining Blood', som slog over i Faith No Mores 'Epic' og Pattons linie "You want it all, but you can't have it". Det var aftenens bedste joke i det, der endte som en ret latterlig legestue. Til allersidst blev Touché Amorés frontmand Jeremy Bolm, som skulle spille et kvarter senere på Pavilion, inviteret på scenen til endnu en fortolkning. Denne gang Dead Kennedys' 'Nazi Punks Fuck Off', der understregede, hvordan hardcore-punk lyder, når den er bedst.
Dead Cross virker som et projekt, der er løbet af sporet, efter at Mike Patton overtog mikrofonen efter Gabe Serbian. Han har i hvert fald tilføjet et ordentligt lad sarkasme og fjernet den brod, der måtte have været, inden han kom med. Pearson og Crain lignede da heller ikke kæmpe fans af Pattons interaktion med publikum. Lombardo er efterhånden vant til det. Og han, Lombardo, spillede selvfølgelig røven ud af bukserne, men det var godt nok en ringe trøst.