Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Dobbelt op på lyd

Populær
Updated
Dobbelt op på lyd
Dobbelt op på lyd
Dobbelt op på lyd
Dobbelt op på lyd
Dobbelt op på lyd

I januar vandt Barricade talentkonkurrencen ”Mighty Fight Night” i Pumpehuset. Som en del af æren vandt de også en plads på Copenhells Pandæmonium-scene.

Kunstner
Dato
15-06-2012
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Barricade må have en filosofi om at to af hver gør musikken dobbelt så god. De består af to guitarister, der også begge lægger vokal til, to trommeslagere og - heldigvis - kun én bassist. Eller? Mere om det senere.

Der er ingen tvivl om at Barricade havde glædet sig til at spille på Copenhell og tilmed skulle de åbne hele balladen. De blev budt velkommen og præsenteret af en veloplagt Anders Bøtter (Sort Søndag), der i den rette ånd havde sørget for guldbajere på scenen. Barricade kom godt fra start, men lyden var meget diskant indtil niveauerne var mixet på plads. Det må så også kræve sin lydmand at håndtere to trommeslagere, der spiller unisont det meste af tiden, samt en bas der er så distortet at den bærer, men også dominerer, mange af numrene.

Let tilgængeligt, men ikke kedeligt

Genren er sludge i en hardcore udførelse og musikken er let tilgængelig uden at være kedelig. Barricade forstår at holde det tungt og fungerer allerbedst på de tilbagelænede riffs, hvilket i den grad virker live. Interessant er det, og på en sær og fængende facon er musikken som man kan forestille sig et ”Rage Against The Machine goes hardcore”.

Hvad Barricade havde af energi på scenen, fik de efterhånden smidt ned over de forreste rækker og op ad bakkeskråningen, og oppe foran holdt en god håndfuld fans dampen oppe sammen med især bassist/vokalist Jonathan Reinhardts vedholdende og energiske råbestrøm.

Et sæt trommer for meget

Selvom det tilføjer underholdningsværdien ikke så lidt, og selvom begge d'herrer har styr på det, er valget om at have to trommeslagere Barricades mest tvivlsomme punkt. De komplementerer hinanden godt når de spiller hver sit, men i samspil dominerer lilletrommerne for meget af resten af lydbilledet.

Da sidste nummer skal stå sin prøve springer den ene trommeslager ned og overtager bassen og her går det hele op i en højere enhed. Man kan spørge sig selv om det var sådan det skulle have været fra starten, men det ved kun Barricade selv.

I hvert fald er der masser at bygge videre på musikalsk, og koncerten på Copenhell er med sikkerhed ikke det sidste vi hører til københavnerkvintetten.