Top 5 - Copenhell 2012
PopulærCopenhell 2012 er veloverstået. Her kan du læse et lille udpluk af hvad skribent Henriette oplevede af stort og småt. Altsammen bidrog til en uforglemmelig weekend.
1. Gojira
Ufatteligt mange overdrevent fede koncerter på dette års Copenhell. Men Gojira har brændt sig ekstra godt fast og leverede en af de bedste koncerter. Gojira spillede mange af mine favoritter, men jeg blev allermest glad for at høre 'Remembrance'!
2. Fællessang i solen.
Copenhell kunne også lægge rammerne til stemningsfuld fællessang i solen. Stort cadeau til Killswitch Engage for at hylde en af mine helte - Ronnie James Dio - som afslutning på deres fortræffelige koncert ved at spille Holly Diver. \m/
3. Overskæg og godt selskab
Gode venner, gyldne damer og truckermustache uden for Biergarten. Efter sigende klæder sådan en busket kæmpesnegl på overlæben mig foruroligende godt. Jeg bidrager skam gerne til, at andre får sig et godt grin på min bekostning. Vi har vel alle et ansvar for, at festen bliver god!?
4. Pandekage med det hele
Ingen fest uden mad - varm pandekage med is, chokolade og nødder blev indtaget efter hvert aftenmåltid. Det er måske ikke mædl, men de smagte eddermame godt!
5. God stemning og godt vejr
Afslutningsvis vil jeg fremhæve den gode stemning, som prægede Copenhell 2012 lige som vejret, der i år nok artede sig en anelse bedre end vanligt. Det er intet mindre end genialt, at ung som gammel hvad enten man er til Rising, Meshuggah eller Saxon, kan samles og feste en weekend. Længe leve metalfolket. \m/