Energisk, elegant og aldeles overbevisende

Populær
Energisk, elegant og aldeles overbevisende

Svenske Hammerfall ligende en moderat mellemret i den forgangne uges tunge og tætte koncertprogram midt mellem Kreator og Metallica, men leverede et bundsolidt metalshow i Amager Bio.

Kunstner
Spillested
Dato
08-02-2017
Koncertarrangør
Fotograf
Jannie Ravn Madsen
Karakter
4

Indrømmet. "Klemt inde" mellem Kreators knaldfede mandagsseance og et par monstrøse Metallica-arenashows lignede onsdagens koncert med svenske Hammerfall en mere moderat mellemret.

Jeg noterede mig da også noget falsk metallisk fravær i de ellers trofaste heavy-rækker, men den knap trekvart fyldte Amager Bio fik ikke desto mindre et veloplagt band at fornøje sig med.

Den habilt hurtige 'Hector's Hymn' fra Hammerfalls seneste album, 'Built To Last', kickstartede koncerten og gik direkte over i den mesterligt metalrockende 'Riders of the Storm' – og så var det en time og fyrre minutters topsolide metalshow mere end godt i gang.

Tyve års troskab
"Vi er ikke kommet til Danmark igen for at drikke øl eller spise pølser, men fordi vi er ... blood bound!" Annoncerede den ypperlige sanger Joacim Cans i det fjerde og nok så sandfærdige nummer 'Blood Bound', der var blandt blodsbrødrenes allerbedste sange denne aften.

Andre højdepunkter var den listigt tunge 'Crimson Thunder', den altid headbanger-helsefremkaldende 'Let the Hammer Fall' og den ophøjede og smukke ballade 'Glory to the Brave' (så smuk, at den i sin tid inspirerede en af mine gamle metalvenner til at skrive "Glory to the Brave" på sin fars gravsten efter dennes årelange, forgæves kamp mod sin kræftsygdom).

Frontmand Cans med en nærværende, lun, selvironisk, gemytlig udadvendthed, der trak publikum tæt på og skabte den helt rette stemning. Og så på svensk (ja tak!), endda med et par danske ord iblandt, hele vejen. For denne anmelder giver det skandinaviske sprog bare en helt anden intimitet og kemi, og når nu man som band dyrker mangt et norrønt sangtema og frejdigt har annonceret en blodbundethed ...

Hammerfall har spillet deres stil- og træfsikre "true metal" gennem tyve år, og onsdag aften leverede bandet med velkendt dedikation i deres kompetente krydsning af melodisk power metal og klassisk heavy metal. Det var samtidig Hammerfalls sidste show på turneen, og de lød både skarpe, tighte og fremdeles med fyr og flamme i leveringen.

Ekstranumre som den nye vikingehymne 'Hammer High' og den nydeligt pumpende afslutter 'Hearts On Fire" gav autentisk varme i blodet, inden turen gik ud i det meget vinterlige Amager kort før onsdag midnat.

Overstyret vs. underholdende
Som opvarmning Danmarks-debuterede Hammerfalls landsmænd Lancer med en halv times power metal, der mindede lidt om gammel Hammerfall, men helt uden de samme fængende sange. Til gengæld med en overstyret sanger, som flere gange fik mig til at overveje at kontakte den lokale samarit.

Den skotsk/schweiziske kvintet Gloryhammer var derimod stabil spas. Et spøjst sci-fi-musical-metal-agtigt ensemble med enkelte små elementer af teaterblodløs GWAR og en lille del moonerløs Red Warszawa-galskab. Musikken? Egentlig ret overgearet polka-piskende symfo-power metal, men nu ganske god underholdning, før Hammerfall eksekverede energisk, elegant og aldeles overbevisende.

NB: Karakteren er givet for den samlede koncertpakke.