Søstærkt udspil
Populær
Alestorm lever højt på et unikt udtryk og melodisk flair, men på fjerde udspil kan det ikke skjules, at der mangler en kunstnerisk kurs.
2 - Drink
3 - Magnetic North
4 - 1741 (The Battle of Cartagena)
5 - Mead from Hell
6 - Surf Squid Warfare
7 - Quest for Ships
8 - Wooden Leg!
9 - Hangover
10 - Sunset on the Golden Age
Den omrejsende skotske piratfest Alestorm er med 'Sunset on the Golden Age' nået til fjerde udgivelse, og hvis man stadig ikke har gennemskuet, om bandet vil tages seriøst, så bliver man ikke klogere i denne omgang.
Alestorm er uomtvisteligt i stand til at skrive heavy metal-drukviser af den umådeligt fængende slags, og de formidable 'Drink' og 'Walk the Plank' vil til evig tid kunne fylde ethvert dansegulv på en knejpe, hvor smagen for buldrende guitarer og svingende harmonikaer går hånd i hånd.
Men man skal heller ikke kimse ad deres evne for helt almindeligt gedigne metalriffs, og trods forkærligheden for polkakeyboard og øl-kor er der meget potent guitarføring hele vejen og adskillige tegn på, at Alestorm vil langt mere end 'bare' være et piratband. Ligeledes har tangentfigurerne høj klasse som underlægning og dramatisk tilføjelse til stemningen og løfter en til tider ensformig sørøverrøst.
Dog er det, som om kvintetten på en gang sidder fast i egen niche, men selvfølgelig også lever højt på originaliteten. Der er ikke nogen som helst, der lyder som Alestorm, og unik kan aldrig være helt dårligt. Og så skal man alligevel være i et helt specielt humør, fordi en hel skive i træk godt kan blive en lang omgang, når de samme tricks gentages.
Af samme grund er det fuldt forståeligt, at frontmand og keytarist Christopher Bowes også er at finde i det lidt mere traditionelle power metal-band Gloryhamme, for Alestorm har en tendens til at være lidt fastlåste i piratformlen og det er nok tvivlsomt, om de kan overleve fire album mere på samme opskrift.
Dermed ikke sagt, at dette er en ringe skive - Alestorm spiller piratmetal, og det gør de aldeles forrygende. Omtalte drukviser er uendeligt medrivende og i øvrigt i fint selskab med 'Wooden Leg' og Taio-Cruz & Flo Rida-coveret(!) 'Hangover', men de mere 'rigtige' sange med lette episke træk som '1741 (The Battle of Cartagena)' og det afsluttende titelnummer har kvaliteter, som lige netop ikke er fjollede og kræver at blive taget seriøst og gør, at karakteren stiger betragteligt for dette værk.
Samtidig understreges det også, at Alestorm har udstukket to forskellige retninger, og det skæmmer albummet som helhed, at det på den ene side er fem skotter, der leger skøre pirater med flotte hatte og sabler - på bedste Disney-maner - og samtidigt også er et forsøg på at fortælle rigtige historier af den berettende slags. Det ville klæde Kaptajn Bowes at udstikke en fast kurs for den stolte skude og få den sikkert i havn uden alt for mange svinkeærinder.