Et sært match
Populær
Det trykte magasin Metalized fejrede udgivelsen af nr. 72 med et alsidigt arrangement, hvor live-delens Straight to Your Face og Iron Fire var lidt i øst og vest for hinanden.
2. On the Edge
3. Whirlwind of Doom
4. Savage Prophecy
5. Jackal's Eye
6. Kill for Metal
7. To the Grave
8. Still Alive
9. The Underworld
10. Left for Dead
11. Reborn to Darkness
Aftenens arrangement begyndte for de hurtigste på Tex, hvor det nyeste nummer af Metalized kunne købes og masser af præmier vindes.
Senere på aftenen stod Straight to Your Face, der er aktuelle med albummet 'The Struggle', på scenen foran en halvfyldt sal. Alligevel var fremmødet rimeligt, for nogle få hundrede meter derfra, var der jo også metal på Huset, og så stort er metalpublikummet jo heller ikke, at der kan regnes med fuldt hus begge steder.
Der var hardcore på drengen - vi har tidligere på Devilution sagt, at der kun er to slags hardcore: den, slags der virker, og den slags, der ikke virker. Og Straight to Your Face virker, selvom det da er tydeligt, at den originale idé er gemt væk, for idolernes måde at gøre tingene på hyldes. Smæk på - det rykkede ganske fint, og medførte også et par mosh pits indimellem. Forsanger Michel stod sjældent stille og drønede tit fra bassisten i den ene side af scenen til guitaristen i den anden side.
(karakter: 4)
En lidt søvnig start
Kontrasten i energi og stil var stor, da Iron Fire overtog scenen efter hardcore-angrebet fra Helsingør. Genremæssigt er der stor forskel, men det var lidt ærgerligt at se, at frontmand Martin Steene gik til stålet med en nærmest søvnig indstilling. Kun guitaristen med den stjernespækkede Les Paul, så fra start ud til at ville rocke.
Men lidt efter lidt, og i takt med at Steenes vokal også blev bedre, så "hullerne" i stemmen blev færre, kom der gang i maskineriet. Anekdoter blev fortalt - blandt andet at Metalized, som havde hyret bandet til aftenens arrangement, for 14 år siden havde anmeldt bandets første demo. Og givet den prygl!
I forhold til bannerførerne på heavy/power-metalscenen, så er det dog stadig svært at se Iron Fire som andet end en velment kliché. Det er så afgjort udmærket udført, og der er her og der nogle fede omkvæd og et par memorable omkvæd. Men det rækker bare ikke til at give den helt store oplevelse, så musikken ikke kun er lidt fornøjelig baggrund til guldbajeren og hyggesnak med vennerne.
Forventningerne blev tvistet
Præmisserne for energi i musikken var vidt forskellige for de to bands denne aften. Det lidt sære match blev måske derfor en hæmsko, fordi man kom til at forvente noget andet af Iron Fire, end det ligger til bandet at give i sin scene-performance.
Det var først, da der var gæsteoptræden fra Ivan Grosmeyer (Metallica Jam), at alle kom helt frem på scenen, og bandet for alvor trængte udover kanten, og blev nærværende med publikum. Det var desværre lidt sent i sættet, men det satte lidt fut i publikum, som råbte på mere, da bandet lidt efter gik af scenen. Og det lykkedes - der kom lige en sang til.
(karakter: 3)