Energisk og sprudlende dansk powermetal

Med lidtmere melodi ville Iron Fire blive endnu stærkere, mener Schmidt. Det Iron Fire, jeg tidligere har hørt, har ikke imponeret. Tyskerne og svenskerne noget stærkere, når det gælder true metal og power metal. Men det nye "Revenge", som er danskernes tredje album, overrasker positivt.

Det er ganske godt, hamrende effektivt, energisk og sprudlende. Og sine steder også lidt råt. Men decideret topklasse som Hammerfall? Nej. Slet ikke i nærheden.

På "Revenge" er Iron Fire mere true metal end power metal. Mere Manowar end Helloween. Det er ikke så poleret, og der er ganske god smæk for skillingen. Tre numre springer positivt i øjne og ører: Åbningen, "Wings of Rage", har altså noget i sig rent melodisk. Det går stærkt, og det fænger. "Metal Messiah" er hamrende tungt, mens det klart stærkeste nummer på albummet, "Savage Prophecy", er så firseragtigt på den fede måde: Der er en supergod hookline og masser af melodi. Det nummer kan sagtens gå hen og blive en metallisk schlager.

Iron Fire's riffs er okay, men der mangler altså noget. Og det "noget" er noget melodi. Og så er der altså også et eller andet ved sanger og bandstifter Martin Steenes vokal. Enten er den ikke stærk nok i sig selv, eller også er den mixet for langt bagud i lydbilledet. Der er i hvert fald ikke nok power på vokalen, og det trækker også lidt ned.