Mindre power, tak!
Populær
Iron Fire har meget der fungerer men formår ikke at fokusere på deres stærke sider ved deres 10års jubilæum.
2. Nightmare.
3. Still Alive.
4. Back In The Pit.
5. The Underworld.
6. Crossroad.
7. Riding Through Hell.
8. Left For Dead.
9. The Graveyard.
10. My Awakening.
Københavnske Iron Fire har i nu 10 år levet som et lidt anonymt band på den danske scene, trods deres hele 6 albums i powermetalgenren, hvor 'Metalmorphosized' er deres seneste. Men bare for at dræbe en eventuel spænding, så ser det altså ikke ud til at situationen ændres med denne skive.
Iron Fires power metal er absolut ikke talentløs, men der mangler virkelig noget, som skal drive et gennembrud. Og hvad er så dette "noget"?
Teknisk fejler musikken intet, og 6 skiver giver tydeligvis erfaring, men alligevel venter man forgæves på at sangene eksploderer i voldelige riffs, skarptslebne omkvæd eller knytnævehejsende vers. Der er kun optræk i den retning, men den sidste finesse er ikke til stede, og nerven udebliver, når det burde blive rigtigt intenst.
I stedet får man en gang lidt udvandet og ineffektivt gang metal uden power, og her er måske i virkeligheden problemet – Iron Fire er bedst, når de undlader den del af deres genre, der hedder noget med power.
Måske ville Iron Fire være mere interessante, hvis de gjorde op med powermetal-ambitionerne og rendyrkede de heavymetal-inputs, som de også har, eftersom de er stærkest, når de forsøger at være rå og lægger smadder ud i den tunge ende af strengene, og ikke når galopriffsene cykler af sted, og de prøver kræfter udi det storladne univers, det kræver helt specielle og meget sjældne talenter, hvis det pinlige skal undgås.