Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Metaltown 2010: For lavt til metal

Updated
Metaltown 2010: For lavt til metal
Metaltown 2010: For lavt til metal
Metaltown 2010: For lavt til metal
Metaltown 2010: For lavt til metal
Metaltown 2010: For lavt til metal

I årets udgave af Metaltown var der om lørdagen plads til Raunchy og Dream Evil på den lille scene.

Kunstner
Dato
21-06-2010
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
3

RAUNCHY

Festivalens eneste danske islæt var Raunchy, der ellers har holdt lav profil på koncertsiden den seneste tid, og de blev hjulpet godt på vej af, at dagens første seriøse regnbyge dukkede op samtidig med dem. Der var i hvert fald stuvende fuldt i Close Up-scenens telt.

Den mulighed for at komme ud til endnu flere, så det dog ikke rigtigt ud til at bandet greb. Engagementet var der, og selv gæstekeyboardspilleren Frederik gjorde sig til at fange publikum og hive nye fans til sig. Men det lykkedes ikke rigtigt, måske fordi der ikke blev spillet særligt højt i teltet -men man skulle ikke særligt langt om bag mikserpulten, før det kun blev til et stenet blik fra tilskuere, som ikke så ud til at blive grebet af stemningen.
Karakter: 3

DREAM EVIL

Det er ikke mange måneder siden, at Dream Evil slap rigtigt godt fra at varme op for Stratovarius på The Rock, hvor de helt afgjort overstrålede hovednavnet. På Metaltown var de også blandt de små bands og havde fået plads på Close Up-scenen. Og ligesom Raunchy måtte de derfor lide under en lydmand, der ikke havde behov for at teste højttalerne. Således trængte guitarerne ordentligt igennem, hvorimod de store heltekor tydeligt kunne høres af alle tilstedeværende.

Det betød, at fællessangen virkelig kunne sidde i skabet og skabe sammenhold ”før-døden-på-slagmarken-stemning”. Men guitarer er vigtige, og bortset fra en skarp sololyd, trængte de ikke igennem og efterlod en tomhed og mangel på reel følelse af at være til metalkoncert.
Karakter: 3