WOA'13: Forrygende koncert i elementernes vold
PopulærIhsahn gav en fantastisk koncert fredag eftermiddag, der dog faldt delvis igennem grundet omstændigheder, som hverken han selv eller bandet kunne styre.
Arrival
Frozen Lakes On Mars
Unhealer
The Paranoid
A Grave Inversed
The Grave
Ihsahns progressive metal med Leprous i den instrumentale afdeling var et kærkomment afbræk i et program, der som altid er mærket af sing along-heavy og tysk power metal. Med Ugly Kid Joe på Party Stage forventede jeg et stort publikum bestående af alle dem, der godt kan tåle at blive udfordret lidt af musikken, de hører, men det var ikke tilfældet. Sporadisk spredt udover Black Stages mark var der ikke mødt flere end maksimalt et par tusinde op, og under koncerten fandt oven i købet en vis udvandring sted, hvor jeg havde troet, at flere ville komme til. Årsagen var uden tvivl den ulidelige varme, der gjorde det svært at koncentrere sig helt om, hvad der foregik på scenen. Hvilket var en forfærdelig skam, da Ihsahn var helt i top.
Uden noget omsvøb lagde de ud med ‘On The Shores’, hvor Einar Solberg foldede sine vokale evner ud i symbiose med synthen. Originalt spilles melodien jo på saxofon, og selvom den var savnet, formåede Solberg at give én lettere kuldegysninger i varmen. At Ihsahns orkester ikke er en tilfældig bunke musikere er meget tydeligt, og Leprous løftede den instrumentale del helt fabelagtigt. Der var dog et tidspunkt, hvor Solberg stod forvirret og prøvede at nå teknikerne, da et eller andet tydeligt var i vejen, men situationen påvirkede på ingen måde fremførelsen.
Hele koncerten igennem blev der leget med dynamikken, hvor andet nummer, ‘Arrival’, satte mere tempo i koncerten, mens ‘Frozen Lakes On Mars’ gav plads til at lukke øjnene og drømme sig væk til de atmosfæriske toner. Dog vil jeg påpege, at musikken ville klæde en mindre scene og helt sikkert ville fylde Headbangers Ballroom meget bedre, end den store åbne plads gjorde. Der ville den minimale interaktion med publikum måske heller ikke være så påfaldende. Intensiteten manglede dog ikke, og Ihsahns forsøg på at nå ud til publikum var ikke helt forgæves, om end de ikke var særlig påtrængende. Det mindede mig et eller andet sted om Mikael Åkerfeldt, der med Opeth efter min mening og erfaring langt hellere skal opleves på mindre scener.
Ironisk nok var ‘Unhealer’ også på sætlisten, et nummer skrevet af Mr. Åkerfeldt himself og perfekt eksekveret af Ihsahn. Overhovedet var der ikke en finger at sætte på selve koncerten. Det var de 37 grader, der satte en alvorlig dæmper på koncerten, og den store scene, der ikke ikke arbejdede i Ihsahns favør.