Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

RMF'13: Fantastisk frontmand trak slæbet

Populær
Updated
RMF'13: Fantastisk frontmand trak slæbet
RMF'13: Fantastisk frontmand trak slæbet
RMF'13: Fantastisk frontmand trak slæbet
RMF'13: Fantastisk frontmand trak slæbet
RMF'13: Fantastisk frontmand trak slæbet
RMF'13: Fantastisk frontmand trak slæbet
RMF'13: Fantastisk frontmand trak slæbet
RMF'13: Fantastisk frontmand trak slæbet

HateSpheres karismatiske frontmand, Esse, overstrålede sine svagt spillende bandkammerater ved dette års Royal Metal Fest uden at forfalde til rent egotrip.

Kunstner
Titel
Royal Metal Fest
Spillested
Dato
12-04-2013
Genre
Trackliste
Lies and Deceit
500 Dead People
Floating
The Wail of My Threnode
Ressurect With a Vengeance
To The Nines
The Coming of Chaos
Disbeliever
Drinking With the King of the Dead
Let Them Hate
Hate (med Roxette–intro)
Low Life Vendetta
Sickness Within
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
666

Sidste band før fredagens hovednavn, Vader, var det oprindelige Århusband, HateSphere, der skulle vise, hvor thrash metal-skabet skulle stå. Men havde det ikke været for vokalist Esben Elnegaard Kjær Hansen (måske bedre kendt som Esse), så havde publikum været vidne til et noget vakkelvornt og nærmest faldefærdigt IKEA-skab.

Allerede under indtællingen til åbningsnummeret ’Lies and Deceit’ gik det galt. Trommeslager Mike Park startede sangen alt for hurtigt, og strengespillerne fulgte hovedløst trop. Det var først, da Esse efter et lille halvt minut begyndte at synge, at tingene faldt på plads og blev værd at høre på. Man så altså allerede i koncertens spæde begyndelse, hvor vigtig Esse er for dette band.

Med sin enestående evne til at tryllebinde publikum fik Esse hurtigt sat gang i mosh-pitten. Han bar med andre ord dirigentstokken for aftenens koncert. På hans mindste opfordring råbte folk med. Der blev lavet circle-pit, wall of death, og folk grinede inderligt af hans uendeligt sjove kommentarer i de indlagte pauser.

Men en tredjedel inde i koncerten satte Peter ”Pepe” Lyse Karmarks guitar pludselig ud. Tidspunktet var egentlig yderst kritisk, men Esse lod sig ikke slå ud, og selvom bandet bag ham fjumrede og famlede, fortsatte han ufortrødent, mens hans bandkammerater én efter én sluttede sig til hans metronom-tighte og fejlfri vokal.

Mike Park var i overgangen fra ’Drinking With the King of the Dead’ til ’Let Them Hate’ igen ved at spolere showet med en håbløs indtælling, der dog toppedes af talentforladt basspil af Jimmy ”The Talent” Bank Fyrstenberg i nummeret ’Hate’, samt rytmeguitarist Jakob Nyholms vage forsøg på at være ”sjov frontmand” i den ellers udmærkede sang ’Sickness Within’. Gudskelov, at Esse var til stede denne aften, og ene mand kunne opveje for sine fire venners utilstrækkelighed, så det blev en uforglemmelig aften på Voxhall.  

Man må slutteligt konstatere, at selvom der efter de utallige udskiftninger i besætningen de senere år, er mange, der taler om, at guitarist Pepe alene udgør HateSphere, så kan der efter aftenens – ja, lad os kalde det dét – soloshow ikke længere være nogen tvivl om, at Esben Elnegaard Kjær Hansen alias Esse er og bliver rygraden i HateSphere.