Bredahls seje sideband
Populær
Updated
Jacob Bredahl er stadig at finde her og der og alle vegne, og bedømt på Allhelluja-albummet bliver han forhåbentlig ved med det. Jacob Bredahl, der primært er kendt fra Hatesphere, er en mand, der hverken på en scene eller i et studie kan tåle for meget stilstand. Det har denne gang udmøntet sig i bandet Allhelluja, som er klar med deres anden skive 'Pain is the game'. Og stor respekt til Bredahl for, at han endnu engang har kastet sig over noget af høj kvalitet. Det er muligvis ikke originalt, men det er godt nok kram indenfor genren.
Vi befinder os omkring den rock'n'roll prægede metal, og det af den storgroovende slags, hvor man tydeligt hører indflydelsen fra Entombed, Black Sabbath, Down og lignende godter, og man må sige at det fungerer virkelig godt. Det er en udgivelse stoppet op med energi og tunge fængende metalriffs, der pisker derudaf i et hæsblæsende tempo, og med et lettilgængeligt udtryk, der gør, at det aldrig bliver bare i nærheden af at være kedeligt.
Størst nydelse finder man i det sublime sammenspil mellem trommer, bas og guitar, og i Jacob Bredahl vokal. Han forstår at variere sin brølende vokal næsten i det uendelige mellem næsten ren sang, brøl, growl og ikke mindst en meget beskidt vokal, som er denne anmelders personlige favorit - fordi der er så dejligt meget bund og kraft i hans stemme.
Og når han så har nogle rigtigt fede hooklines at arbejde med, så kan man ikke lade være med at fornøjes. Der er simpelthen et hav af fængende omkvæd og versstykker på denne mere end godkendte udgivelse.
Vi befinder os omkring den rock'n'roll prægede metal, og det af den storgroovende slags, hvor man tydeligt hører indflydelsen fra Entombed, Black Sabbath, Down og lignende godter, og man må sige at det fungerer virkelig godt. Det er en udgivelse stoppet op med energi og tunge fængende metalriffs, der pisker derudaf i et hæsblæsende tempo, og med et lettilgængeligt udtryk, der gør, at det aldrig bliver bare i nærheden af at være kedeligt.
Størst nydelse finder man i det sublime sammenspil mellem trommer, bas og guitar, og i Jacob Bredahl vokal. Han forstår at variere sin brølende vokal næsten i det uendelige mellem næsten ren sang, brøl, growl og ikke mindst en meget beskidt vokal, som er denne anmelders personlige favorit - fordi der er så dejligt meget bund og kraft i hans stemme.
Og når han så har nogle rigtigt fede hooklines at arbejde med, så kan man ikke lade være med at fornøjes. Der er simpelthen et hav af fængende omkvæd og versstykker på denne mere end godkendte udgivelse.
