Genopladet med thrash metal
Populær
Artillery tilbage på scenen, med et godt men lidt for kort sæt på The Rock i torsdags.
The Eternal War
In The Trash
Final Show
By Inheritance
Time Has Gone
The Challenge
Don’t Believe
The Almighty
Khomaniac
Terror Squad
------------
Out Of The Sky
Der var lagt op til en aften i nostalgiens tegn, da Artillery, bestående af 60% af originalbesætningen torsdag aften gæstede The Rock. Selvom arrangementet blev annonceret som en del af Retaliation Touren, var der ikke mange ligheder, og det var kun opvarmningsbandet As We Fight, der tidligere havde haft nogen tilknytning til Retaliation Tour (der løb af stablen i efteråret med danske bands som Hatesphere, Mnemic, Mercenary m.fl. - Red.). Allerede under As Fights sæt begyndte Artillery-fanskaren – gamle som unge – at møde op, i slidte King Diamond-shirts og hvad dertil hører...
Aggressive slagsbrødre
Det var nok næppe As We Fight som størstedelen af publikum var mødt op for at overvære, men de gjorde nu hvad de kunne for at sætte gang i sagerne, og i det mindste agere jukebox under den heftige øldrikning. Med to frontmænd, der skiftevis growlede og skreg, lykkedes det ganske fortrinligt for den fredericianske sekstet at stable et overbevisende, men kort show på benene. Bandet henter dets udtryk fra den efterhånden enerverende britiske melocore-genre, men As We Fight forstår alligevel at tilføje elementer fra den nye amerikanske bølge af metal, og det gør dem til et band, man i høj grad bør holde øje med i fremtiden. Et helvedes energisk opvarmningssæt, trods alt.
Generationer mødes
Men hovednavnet var og blev et af Danmarks første thrash metal bands, Artillery. Der var dog kun tale om en tilnærmet gendannelse, med brødrene Michael (bill.) og Morten Stützer på guitarer og Flemming Rönsdorf på vokal. To fra Hatesphere-lejren hjalp til, denne aften: Michael Ehlert på bas og Anders Gyldenøhr på trommer. Der ikke var meget heavygarn tilbage på de herrer brødrene Stützers og Rönsdorfs hoveder, men det fik blot Rönsdorf til at opfordre os nede i salen til at svinge det garn, vi nu stadigvæk havde på hovederne. Det faktum, at det måske ikke var alle teksterne og sangene i almindelighed, bandet kunne huske i hovedet (eller havde fået øvet ordentligt igennem til denne aften) levede man med. Hovedsagen var nemlig den, at aftenens konstellation med alderspræsidenterne fra Artillery kontra de ”unge” medlemmer fra Hatesphere (som på mange måder viderefører det, Artillery startede i firserne) fungerede ganske godt. Sætlisten var sammensat af sange plukket fra hele bagkataloget; alt fra ”Fear Of Tomorrow” til ”comeback” albummet ”B.A.C.K.”.
I festhumør
En veloplagt Flemming Rönsdorf var vi festhumør, og holdt sig ikke fra at komme med små anekdoter mellem sangene som: ”Der er sgu piger blandt publikum i dag, det var der ikke dengang i firserne!” og ”I har lige opfundet noget nyt til en metalkoncert: I klapper! Det gjorde man ikke i gamle dage. Der stod man bare i baren og drak, og brummede, ”Det kunne være værre!””. ”Den var kraftedeme gammel!”, var også det fortrukne udtryk fra frontmanden, efter at sange som ”The Eternal War”, ”Time Has Gone” og ”The Almighty” fra 1985-debuten var blevet luftet. Det var dejligt at blive mindet om, at frontmænd engang havde karisma og selvironi, og ikke behøvede gemme sig bag make-up og guitarforstærkere; der var behov for mere end image og man havde viljen til at konversere med publikum og på den måde gøre dem en til den del af koncerten. Koncerten og stemningen var perfekt, men det hele virkede lidt iscenesat, og det virkede heller ikke ligefrem på Artillery som om, de er på vej i studiet.
Derudover var sættet også en anelse for kort. Men ren nostalgi var det. Ikke helt ulig Force of Evil’s optræden i Vega i starten af året, med deres luftning af de gamle Mercyful Fate-klassikere. Da koncerten lakkede mod enden, fik vi ”Terror Squad” inden Michael Stützer – alene på scenen - fyrede en rigtig firsersolo af til alles store glæde. Det var lige inden der blev lukket og slukket med endnu en gammel klassiker, ”Out Of The Sky”.