Copenhell '17: Hatesphere høvlede hårdt igennem
Populær
Årets eneste danske band på Copenhells hovedscene var Hatesphere, der med en times hårdtslående heavy i regnen beviste, at de absolut havde format til høvle igennem på de store brædder.
2. Reaper Of LIfe
3. Resurrect With A Vengeance
4. Your Sad Existence
5. Vermin
6. The Fallen Shall Rise in a River of Blood
7. Murderlust
8. LInes Crossed Lives Lost
9. Forever War
10. Iconoclast
11. Disbeliever
12. Sickness Within
“Er I klar? Så kør rundt!”
Hatesphere havde pakket sætlisten tungt. Og tak for det! Det tog tre numre at få pitten i gang og endnu mere vedholdenhed at holde den kørende trods frontmands Esses førnævnte befaling. Hva’ faen altså, folk? Hatesphere havde taget den alternative tilgang til hovedscenen og igangsat en forløsning af ældre materiale, der sjældent havner på sætlisten i det danske land. Sejt og modigt.
Var det så virkningsfuldt? Uden tvivl. Faktisk var numrene fra seneste plade ’New Hell’ det eneste, der faldt lidt igennem. Og som inkarneret supporter glimrede fraværet af ‘The Coming of Chaos’, der gerne slår de sidste søm i ligkisten efter en normal koncert med Hatesphere. Oplevelsen på Copenhell var alt andet end standard. Og det fungerede, som det var – og mere til!
Især nyeste medlem Kasper Kirkegaard, der overtog rytmeguitaren i 2015, fremstod synligt rørt og begejstret over det store publikum, der var troppet op og tog en tur i muddermoshen. Han delte varmen i sine røde kinder og kæmpesmil med drevne Jimmy Nedergaard, der som vanligt var iført sin Derp-shirt, og evigt smilende Pepe på leadguitar, samt en tydeligt begejstret Esse ved mikrofonen. Og som kronen på værket: Naturligvis altid fuckin’ stramme Mike Park, der både har fattet essensen af Hatespheres bagkatalog og ydermere eksekverer skidtet, som havde han skrevet trommenoderne selv. Tak! For lige netop her, på trommerne, må der ikke sløses med Hatesphere. Det skal være dugga-dugga, og der skal slås hårdt!
Fynsk frontmand i Mexico
“Jeg er fra Fyn – FEDT, fedt sted!” lød det som vanligt fra fynske frontmand Esse, ligesom: “Der er mange nationaliteter i dag. Dem fra Fyn ... og dem fra nogle andre steder!” var en naturlig del af præsentationen til næste nummer, der blev annonceret som ’Lines Crossed Lives Lost’, hvorefter den begejstrede forsanger straks efter fik forklaret af Pepe, at de endnu ikke var nået så langt i sætlisten. ”Jeg har fået for mange mexicaner-øl og kan ikke læse”, proklamerede Esse, mens sætlistens korrekte rækkefølge blev genoptaget, og ’Murderlust’ fulgte med blodtørstig pondus.
Koncerten toppede i det højeste gear med ‘Forever War’ fra 2007-albummet ’Serpent Smiles and Killer Eyes’, hvorefter frontmand Trevor Strnad fra The Black Dahlia Murder – som lukker festivalen lørdag nat – kom på scenen for at growle med på ’Murderlust’-nummeret ’Iconoclast’, som han også medvirker på på pladen. Men ak, mikrofonen sagde aldrig en lyd, og det blev en ærgerlig fuser af de store fra en ellers energisk Trevor Strnad, der sikker lød som en brutal mester i monitoren, men forhåbentlig ikke var klar over, at ingen kunne høre ham i den defekte mikrofon. Eller hvad fanden fadæsen nu skyldtes.
Da vi i februar talte med trommeslager Mike Park om, hvad publikum i år på Copenhell kunne forvente, svarede han et "højtenergisk, tight, alkoholdrevet brag af en metalkoncert" og fortsatte: "Måske bliver Copenhell mindeværdigt i form af, at vi stryger 'Sickness Within' fra sætlisten".
Men det gjorde Hatespehere heldigvis ikke! Titelnummeret trumfede i sin enkelhed, mens fraværet af den vanlige lukker ’The Coming of Chaos' nu skuffede. Men ærligt talt var manglen et ligegyldigt komma i en entusiastisk eksekveret koncert.