RB '23: Sorg i opløftende form
Følehornene fik fuld skrue, og healthyliving slap fornemt fra debutkoncerten med både lydmalende tyngde og højt til loftet.
2. Dream Hive
3. Galleries
4. To the Fields
5. To the Gallows
6. Bloom
7. Back to Back
8. Ghost Limbs
9. Obey
Mens kollegerne var draget til commision med Duma og Deafkids kunne jeg forvisse mig om, at det var mig, der havde truffet det rette valg. Efter deres tilbagemeldinger at dømme var commisionen i hvert fald ganske forglemmelig, men healthyliving var til gengæld noget særligt. Ikke blot fordi 'Songs of Abundance, Psalms of Grief' er en helt igennem solid debutplade med masser af det, mine ligesindede ville fornedre sig til at kalde potentiale, men også for nyhedsværdien. Blot en uge gammel er healthyliving og deres debut endnu dugfrisk i nyhedsspalterne, og Roadburn går tilmed foran ved at have tilbudt dem deres allerførste koncert til dato. Både Scott McLean (guitar) og Amaya Lopez-Carromero (sanger) spillede dog fredag, hhv. med Ashenspire og Maud the Moth, så helt våde bag ørerne er de altså ikke – udover lige i denne nye konstellation.
'Until' åbner forventeligt sættet, og så får vi ellers pladen slavisk serveret fra start til slut. Lopez-Carromeros stemmeleje glider smertefrit fra det dybe til de høje pitches og får hurtigt publikum med sig i den dejligt hookladede single, 'Dream Hive'. Det er dog den efterfølgende, meget doomladede 'Galleries', der tydeligst demonstrerer hendes versatile stemmepragt, mens drømmende natursekvenser flyder sammen på backdroppet i takt med de ligeledes drømmende lydbilleder.
En smuk start på en koncert, der desværre mister en smule moment i de blødere stunde som fx 'To the Fields' og 'Back to Back'. Sange, der kun fremstår endnu mere sovsede i liveformatet. Ganske vist bruger de bevidst kontrasten fra slowcore til de storskrigende crescendoer, og gør sidstnævnte mere effektiv ved at underspille i de lange opbygninger, men det gør så desværre også vejen dertil dét mere langsommelig.
Gudskelov er det kun mindre frustrationer i det større billede, hvor de overvejende styrer dynamikken til deres fordel. 'To the Gallows' er deres forsøg på at vinde lidt black metal-cred, og efter en af de førnævnte sovsede indslag fungerer den perfekt til at tilføje lidt ekstra metallisk gnist til helheden, mens 'Obey' fungerer endnu bedre med ekstra tung distortion her i live-situationen til at modsvare Lopez-Carromeros lyse skønsang.
Alt i alt en fin intro til healthyliving, hvis man endnu ikke havde stiftet kendskab med bandet. McLean holdt sig på sikker grund, og ligeledes holdt Stefan Pötzsch stilen underspillet bag trommerne og overlod opmærksomheden til Lopez-Carromero i front. En rolle, hun bar rørende flot, ikke mindst hvad vokaldyderne angår, selvom en vis usikkerhed gemt bag håret ikke stod til at skjule.
Det er dog mindre skønhedspletter for en debutkoncert, der om ikke andet viste debutens fulde potentiale på godt og samtidig en lille smule på ondt – med håbet om lidt mindre sovs i fremtiden.