Ikke et rockband!

Ikke et rockband!

Terror leverede med sin revitaliserede hardcore, den største af festivalens fester på de små scener.

Kunstner
Dato
30-06-2011
Distributør
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
5

Terror er på mange måder et meget, meget rigtigt band. Ikke et rockband, som frontmand Scott Vogel fra scenen havde travlt med at slå fast, men derimod et hardcore-ét af slagsen. Stilen er den New York'ske, selvom bandet hører hjemme i Los Angeles, men selvom det godt kunne lyde lidt udtrådt, formår orkestret alligevel at tilføre det noget frisk energi - ikke mindst fordi numrene i deres tyngde læner sig op ad det metalliske. Og hvor rigtigt lyder det ikke, spørger jeg bare?

Fuldt hus


Teltet var fyldt med festivalforventningsfulde mennesker som i den grad fik musikalske slag på munden! Opfordringer til circlepits blev godt nok kun halvhjertet fulgt, men muligvis pladsen var for trang, for folk fik givet den gas alligevel, og fik festet som de nu bedst kunne finde rum til.

Alle i bandet leverede det de skulle, og de potente riffs føg igennem luften, og blev leveret med en klar og overkuelig lyd, der ikke manglede noget i tyngde. Frontmand Scott Vogel især gjorde det rigtig godt, og mængden af  snak mellem numrene var tilpas og engagerende, men først og fremmest  hans energi og udstråling under selve musikudførelsen var i top, hvilket ikke bliver mindre imponerende, når man tænker på at han faktisk er en halvgammel stodder.

På det rette sted

Bandet har været længe undervejs, og haft et utal af udskiftninger på de forskellige poster (især bassisterne har det været svært med), men efter denne koncert kan der ikke være nogen tvivl om at Terror er, hvor det bør være og med de rigtige musikere. At pladerne også er blevet bedre med tiden, kunne man måske mistænke bandet for at være enig i, da det valgte at afslutte showet med titelnummeret fra den seneste 'Keepers of the Faith', til publikums store begejstring.

Med denne koncert bidrog Terror til den første, og måske endda én af de største guitarbaserede fester på festivalen og det selvom bandet ikke vil kaldes et rockband!

Se Terror på Roskilde Festivalen her: