Kvælende lang aften

Populær
Kvælende lang aften

Supportbandet Cattle Decapitation stjal publikum fra Suffocation, som til gengæld leverede overlegen rutine i Pumpehuset. De tre resterende supportbands stjal til gengæld alt for meget af publikums tid.

Kunstner
Titel
+ Cattle Decapitation m.fl.
Spillested
Dato
22-03-2016
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Tirsdag aften i Pumpehuset markerede gensynet med et uhyggeligt fænomen, som vi her i det hjemlige ellers har været forskånet for i en række år. Tirsdag betød fed dødsmetal fra undergrundslegendariske Suffocation og arvtagerne i Cattle Decapitation, men det betød også et gensyn med de gigantiske turnépakker. Denne gang var der klemt hele fem bands ind på samme seddel, og det var to-tre stykker for meget. Det havde desværre den effekt, at store dele af publikum var kørt træt og udvandrede før eller under Suffocations afsluttende sæt.
 
Cattle Decapitation, som sidste år stod for én af årets bedste dødsmetaludgivelser, var tydeligvis imødeset med forventning efter tre åbningssæt med dødsmetallisk ørkenvandring. En godt fyldt sal kvitterede med et jubelbrøl og en skov af knyttede næver, da bandet endelig indtog scenen og stemte i med albumåbneren 'Manufactured Extinct' fra sidste års 'The Anthropocene Extinction'. En plade, som er en opvisning i, hvordan man laver dødsmetal, som både er teknisk, brutalt og samtidig indeholder melodi og sangskrivningsmæssige kvaliteter, som giver langtidsholdbarhed og relativt stor lyttevenlighed.

Stærk support
Det var en fornøjelse at se, hvordan kvartetten fra San Diego med en imponerende lethed kværnede sig igennem deres teknisk vanskelige materiale. Frontmand Travis Ryan klarede endda de iørefaldende, storladne og højt satte melodiske omkvæd med skindet flot i behold. Her skifter han pludselig sit dybe growl ud med en snerrende, næsten Devin Townsendsk sangstemme, som er med til at løfte numrene fra sanseløs teknisk smadder til dynamiske sange. En svær disciplin, som mangen et orkester igennem tiden har fejlet bravt med.

Sættets hovedvægt lå på det fremragende materiale fra 'The Anthropocene Extinction', som blev blæst ud over publikum med stor autoritet og millimeterskarp præcision fra især guitarist Josh Elmore, som gjorde sig til herre over det ene lynende hurtige og rytmisk komplekse riff efter det andet.

Bandet fremstod i det hele taget som en meget stram enhed med en energisk fremtoning, som rev publikum med. Det eneste minus var desværre et af de større. Bandets lyd var ikke den skarpeste denne aften, og vi fik derfor primært glæde af lyden af trommeslager Dave McGraws dobbelte stortrommer og lilletromme. Lidt ærgerligt, når der nu er tale om et band, hvis lyd er bundet ret meget op på guitaristens tekniske fortræffeligheder. Bortset fra det er der nok at glæde sig til, hvis man tænker at skulle opleve bandet, når de spiller på Roskilde Festival senere på året. 

Rutinen sejrede langt om længe
Som nævnt var der desværre tyndet lige så meget ud blandt publikum som i Suffocation-medlemmernes hårpragt, da det langt om længe var blevet deres tur til at overøse de fremmødte med deres tekniske og genredefinerende new yorker-dødsmetal. Heldigvis sad den lige i skabet fra første færd. Væk var al lydknas, og i stedet blev de godt prøvede øregange forkælet med den sprødeste og mest veldefinerede dødsmetalliske vellyd. Rutineret!

Sættet kom godt rundt i diskografien, men hovedvægten var som forventet solidt placeret på hovedværket 'Effigy of the Forgotten' fra 1991, hvorfra 'Mass Obliteration', titelnummeret og til slut 'Liege of Inveracity' og 'Infecting the Crypts' nådesløst blev hamret ind i hovedet på os.

Suffocation spillede med rutineret overskud og virkelig god lyd, som gjorde koncerten til en oplevelse, som løftede sig ud over det sædvanlige. Det er ikke mange dødsmetalbands med så krævende materiale, som er i stand til at levere så skarpt, som Suffocation gør det.

Det originale medlem Terrance Hobbs, som ikke kan sige sig fri for en ret slående lighed med Snoop Dogg, håndterede guitaren overlegent, mens trommevirtuosen Kevin Talley imponerede med sit varierede trommespil, som for en gangs skyld denne aften ikke overdøvede resten af bandets præstationer.          

Supporten stjal fra Suffocation
Selv om Suffocation levede op til rollen som hovednavn og spillede fortrinligt, viste hovedsupporten Cattle Decapitation sig i virkeligheden nok som det egentlige hovednavn for mange af de, der havde fundet vej til Pumpehuset denne tirsdag aften. Om det var i kombination med træthed oven på horderne af opvarmningsbands, er svært at spå om, men under alle omstændigheder tyndede det kraftigt ud i Pumpehusets kransal, mens Suffocation klemte den sidste energi ud af det hårdt prøvede publikum. De få rå kvitterede dog med en pit foran scenen, som formåede at leve i bedste velgående gennem hele det velafmålte sæt. En lidt for lang aften, som dog blev rundet af på forbilledlig vis.