Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Langt væk fra fjeldet

Populær
Updated
Langt væk fra fjeldet
Langt væk fra fjeldet
Langt væk fra fjeldet
Langt væk fra fjeldet
Langt væk fra fjeldet

For to år siden formåede Satyricon at omdanne black metal til fest på den, for et metalband, store scene Arena – 1349 havde desværre ikke samme held tidligt torsdag aften.

Kunstner
Dato
30-06-2011
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
2

Nordmændene havde ikke nær så travlt med at komme i gang med showet, som trommeslager Frost havde med at banke rytmer af sted. Der skulle nemlig lige lidt baggrundsmusik, fakler og ildspyning til og så nogle ildfade, som var lidt længe om at antænde, så den ligsminkede fyr måtte sidde længe i en ikke så yndefuld positur.

Men da der først var ild, så det faktisk sejt ud, nærmest som om, at der var ild i monitorerne i front. Til at starte med var lyden helt af helvede til, og selvom der er tale om ond, vild og hurtig black metal, så skal det ikke forstås positivt. Heldigvis blev lyden tæmmet lidt efter lidt, og snart strømmede de hurtige guitarriffs mod publikum i et infernalt tempo, og en lyd, som endda gav fin plads til bassen.

En kende for langt

Ravn var en udmærket frontmand, men hans stemme var ikke så raspende fed, som den er på plade. Samtidig tyndede det lidt ud i mængden, når folk først havde fået stillet nysgerrigheden, og så var det ellers svært for alvor at komme ud over scenekanten.

Det hjalp måske heller ikke, at bandet spillede i næsten 75 minutter. Selvom der var et par langsommere sange, som havde et udmærket groove, så endte længden bare med at gøre showet relativt kedeligt og ensformigt for de fleste – sågar blandt folket i pitten kunne man ane opmærksomhedssvigt. Og dermed vil bandets show nok mest blive husket, fordi man fik set 1349 og hørt det rasende tempo. Men ikke så meget for selve showet, desværre.

Et klip fra showet får du her: