CHIPTUNEONSDAG.EXE
Master Boot Record og arottenbit førte os endnu engang tilbage til gamernes spæde barndom med chiptune-rave og Amiga-nostalgi på et udsolgt Stengade onsdag aften.
“Hello this is arottenbit.
I Will be doing some stuff with this old Gameboy!”
… og mere intro var ikke nødvendig, efter italieneren med hjemmelavet elefanthue og mili-jeans havde åbnet den grønne affaldscontainer og demonstreret det elektroniske vidunder, der skulle blive vores soundtrack de næste 40 minutter.
Skal man tro ham selv, så blev det noget alternative instrument netop fundet i en skraldespand, og i disse genbrugstider må vi da netop hylde denne dedikation til at udfolde sig på en gammel, håndholdt spillekonsol, som de fleste af os nok primært har brugt til at kæmpe os videre til næste level i Tetris, Super Mario og Legend of Zelda. En Gameboy kan tydeligvis en hel del mere end det, og det tog mig så lige et par årtier at blive så meget klogere!
arottenbit (foto: Sune Hansen)
Med diverse udbygninger af den lille, grå kasse farer Alessandro 'Otto' Galli iltert rundt
med store armbevægelser og bygger yderligere lag på de forhåndsprogrammerede chiptune-toner med pile-tasterne. 8-bit kan ofte godt være noget enerverende at lægge ører til, men ikke i dette tilfælde, hvor Gallis metalliske baggrund (som sound engineer for bl.a. Messa, deafheaven og Pallbearer) tydeligt skinner igennem i det underliggende punch og hans energi fra scenekanten. Den grønne affaldscontainer kastes gang på gang rundt på scenen, og efter han et kvarter inde stormer på tværs af gulvet, fordi der går lidt for meget onsdagsstener i den, er Stengade for alvor løsnet op. For Galli er pitten tydeligvis afgørende, og det er da også netop her, hvor koncerten vinder, efterhånden som walls of death og stagedives (“You don’t just jump down, man – dive properly!”) tager fart, og arkade-tonerne bliver vidunderligt intoksikerende i sin egen, infantile form.
At fremhæve numre fremfor andre er håbløst (vi fik desværre ikke ‘_SPECIMEN_ZERO____(PROBE#1642024)’, hans 8-bit cover af ‘Raining Blood’, hvis man måtte have drømt om det), men det gør intet, for pulsen og viljen til at flå hverdagstrivialiteterne og valgfrustrationerne ud af baghovedet driver værket hele vejen igennem. Et fantastisk gensyn efter arottenbit-showet på Brutal Assault i august, hvor jeg beskrev lydsporet som høj-adrenalins 8-bit-klyngebomber – dem fik vi så sandelig flere af denne onsdag på Stengade!
arottenbit (foto: Sune Hansen)
De klyngebomber var der så også andre, der fik at smage sidste gang han gæstede Stengade, da han ligeledes supportede sin landsmand fra Master Boot Record sammesteds november sidste år. En stærk, musikalsk alliance de har indgået, hvor Victor Love, arkitekten bag MBR, ændrer fokus fra Gameboy til Amiga og C64 som medium. Fortsat 8-bit-baseret, bevares, men hvor arottenbit ikke direkte trækker på eksisterende temaer fra den platform, han nu engang bygger lydsporene på, så gør Love mere for at koble associationerne til den platform, han lader sig inspirere af. Vi snakker videoprojektioner af Lemmings, International Karate, Goldenaxe og alskens andre spil, der bl.a. for undertegnede har været skyld i mangen et nedslidt joystick i de spæde teenageår. Gamle computerskærme og neon-flashes supplerer på gadget-faktoren, mens vi så musikalsk snakker en trio, der med en blanding af egne numre og reworkings af genkendelige temamelodier mestendels lader chiptune-delen køre over backingtracket, mens Love og hans to suppleanter tilføjer en metallisk bund til leveringen.
På plade/bånd/floppy disc (ja, pladerne kunne rent faktisk købes på floppy i merch-boden) er Master Boot Record ellers, ligesom arottenbit, en 100% chiptune-baseret størrelse, men drivet i musikken gør det da også åbenlyst, at han bærer metal-inspirationen udenpå tøjet. Love selv med insisterende power-akkorder, mens leadguitaristen momentvis gengiver de snørklede 8-bit tematikker metikuløst, og trommeslageren lægger den punchy bund med enkelte, virtuose øjeblikke. 
Master Boot Record (foto: Jacobh Hansen)
En effektiv cocktail, hvor bl.a. temaer fra spil som Dune, Goldenaxe og Castlevania vækker genklang tilbage til en svunden fortid, hvor livet var en hel del mere simpelt. Af eget materiale er det især breakdown-nerven i ‘CPU’ og den i live-opsætningen mere space-rockede ‘RAM’, begge fra den nye plade ‘Hardwarez’, der tager kegler – omvendt må jeg dog også bekende, at det bliver lige lovligt monokromt at lægge ører til non-stop i 90 minutter. Punchet, arottenbit havde leveret forinden, bliver i MBRs tilfælde mere stillestående, og selvom musikken også fint bærer drivet selv i denne groove/space-metalliske form, så står jeg bare lidt efter 40minutters-mærket og efterlyser andre tricks i ærmet.
Især fordi Victor Loves sideprojekt, det barokt symfoniske Keygen Church, slog benene fuldkommen væk under mig tidligt på året, og hvor de klassiske tonaliteter taler stærkere til mine følelser, så bliver det her med Master Boot Record i højere grad noget stereotypt i længden, mens de groover derudaf i det ene bulldozer-riff efter det andet. Godt nok får leadguitaristen lejlighedsvis luftet sine chops, men uden den her flashy energi udadtil, der lige kunne give dem lidt mere bid visuelt, udover gadget-faktoren.
‘BAYAREA.BMP’ runder aftenen af som Loves hyldest til metallen, han har så kær, og selvom den er noget mere solo-liret end decideret Bay Area-thrashet, så er det nu stadig en lækker energibasker at drage hjem på. Også selvom jeg overordnet set må erkende, at Victor Love for mit vedkommende er en af de her undtagelser, hvor jeg foretrækker sideprojektet fremfor hovedbandet – så må tiden vise, hvornår Love får fundet en kirke til at fremføre Keygen Church-repertoiret i.
arottenbit: 4
Master Boot Record: 3