Thrash, hash og blod

_XTD1021
_XJD6919
_XJD6994
_XJD6982
_XTD1120
_XTD1196

Med et dusin af musikhistoriens sejeste thrashhymner omfavnede Max og Iggor Cavalera fortiden og forvandlede Pumpehuset til en fandenivoldsk og nostalgisk tidsmaskine med en koncert, der næsten kom i mål som en helt suveræn oplevelse.

Spillested
Dato
18-11-2019
Genre
Trackliste
1. Beneath the Remains
2. Inner Self
3. Mass Hypnosis
4. Slaves of Pain
5. Primitive Future
6. Arise
7. Dead Embryonic Cells
8. Desperate Cry
9. Altered State/War Pigs
10. Infected Voice
11. Orgasmatron
12. Ace of Spades
Ekstra:
13. Troops of Doom
14. Roots Bloody Roots
15. Beneath the Remains / Arise
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Tilbage i oktober var det 30 år, siden Sepultura første gang gæstede Danmark og turnerede i Europa. Meget er som bekendt sket siden med Sepultura, men musikken fra karrierens første udgivelser holder stadig her tre årtier senere. Både på plade og ikke mindst live, som Soulfly med Iggor Cavalera på trommer i aftes hårdtslående demonstrerede i Pumpehuset.

Kalenderen sagde mandag. Men publikum sagde whatever, da Max og Iggor Cavalera bevæbnet med et dusin af musikhistoriens sejeste thrashhymner fra ’Beneath the Remains’ og ’Arise’ igennem 80 minutter forvandlede Pumpehuset til en fandenivoldsk og nostalgisk tidsmaskine. Fra det øjeblik titelnummeret fra ’Beneath the Remains’ satte showet i gang, var der dømt 1-2-3-tænd-af, og på sekunder kolliderede menneskekroppe brutalt med hinanden.

Den første banger med blod sivende ud af munden forsvandt ud af pitten efter få minutter, og selv efter en times koncert blev der stadig villigt pareret ordrer, da Max Cavalera kommanderede: ”Destroy this fucking place!” og suveræne ’Troops of Doom’ blev sat i gang som første ekstranummer.

Men før vi kom så langt, kom vi igennem en håndfuld af de stærkeste skæringer fra de to mesterlige plader. Fra ’Inner Self’ over ’Dead Embryonic Cells’ til ’Desperate Cry’ som de klare højdepunkter. Iggor Cavalera tæskede trommerne med nådesløst pondus. Marc Rizzo flænsede forrygende igennem, så både riff og soli fremstod fuldstændig sublimt som på de originale indspilninger. Bassist Mike Leon satte heller ikke en finger forkert og var helt true iført en shirt med Possessed, mens Max Cavalera havde et rygmærke med Dark Funeral på vesten – så er musiksmagen ligesom godkendt!

Det kan dog godt ses og høres på den ikoniske frontmand, at han netop har passeret de 50 år. Den rå stemme er ikke, hvad den har været, men som showmand fik den hele armen. Faktisk var Max Cavalera i overraskende fin form denne aften, og han virkede oprigtigt imponeret over den energi, publikum lagde for dagen i det udsolgte Pumpehuset, hvor musikken ikke var det eneste nostalgiske trip.

Der har næppe lugtet så kraftigt af forbudt marokkansk tobak til en metalkoncert i Pumpehuset siden Machine Heads legendariske juleshow i 2003. Og nøjagtig som Machine Heads Robb Flynn har Max Cavalera altid haft for vane at hylde sine heavyhelte. Hvor en skuffet Robb Flynn i sidste måned dog kunne konstatere, at størstedelen af publikummet i Amager Bio ikke kunne synge med på Mercyful Fate, så havde gæsterne i Pumpehuset ingen problemer med at synge med på en bizar version af Black Sabbaths ’War Pigs’, der desværre kom improviseret midt i ’Altered State’ og saboterede nummeret.

Gøglercovers af Motörheads ’Orgasmatron’ og ’Ace of Spades’ gjorde det ikke meget bedre og fremstod som en flad afslutning på en koncert, hvor tiden i stedet kunne have været brugt på at spille nogle af de otte numre fra ’Beneath the Remains’ og ’Arise’, der jo rent faktisk blev udeladt fra de to plader, der var grundlag for showet.

Sådan fik vi altså ikke pladerne i deres helhed, men tilgivelsen var øjeblikkelig, da bandet vendte tilbage på scenen og serverede monsteret ’Troops of Doom’ og en overraskelse i form af ’Roots Bloody Roots’, som kvartetten for første gang fyrede af på den igangværende turné. De 600 gæster til den udsolgte koncert hoppede øjeblikkeligt til tonerne af ’Roots Bloody Roots’, der nok gik rent ind, men som også iørefaldende understregede, at før Max Cavaleras Sepultura udviklede sig til et middelmådigt nu metal-band med ’Roots’ i 1996, var brasilianerne i karrierens ti første år et banebrydende og genialt thrashband.