Oprejsning til Axl
Populær
Skampletten fra Roskilde Festival '06 blev vasket bort i Aalborg, da Axl Rose og resten af Guns N' Roses gæstede Gigantium og leverede en flot koncert.
2. Welcome to the Jungle
3. It's So Easy
4. Mr. Brownstone
5. Sorry
6. Live and Let Die
7. This I Love
8. Rocket Queen
9. Street of Dreams
10. You Could Be Mine
11. Sweet Child o' Mine
12. November Rain
13. Knockin' on Heaven's Door
14. Nightrain
Ekstranumre:
15. Madagascar
16. Better
17. Paradise City
Det var med forventningerne helt i kælderen at jeg og nogle venner drog mod Gigantium i Aalborg mandag aften. Jeg stod på plænen foran Orange Scene den skæbnesvangre aften i 2006 da Guns N' Roses leverede den måske værste koncert jeg nogensinde har overværet. Jeg udvandrede i protest lidt over halvvejs i koncerten, så grelt var det. Derfor turde jeg ikke håbe på alverden denne aften. Men det skulle vise sig, at Axl og co. var af en helt anden støbning og spillelyst denne aften. De gik på scenen kl. 22.05 og skulle først slippe deres livtag om en propfyldt arena to timer, plus det løse, senere.
Festen blev skudt i gang med masser af knaldfyrværkeri, der kunne få enhver pacemaker til at give lidt ekstra volt til pumpen. Med det samme stod det også klart, at selvom Slash mangler, så har Axl allieret sig med ganske habile strengevridere, for guitarspillet var bestemt godkendt.
Axls stemme var også som den skulle være. Ligesom så mange andre store frontmænd, der havde deres storhedstid i 80'erne og 90'erne kan man godt mærke, at det har været bedre. Axl faldt dog på ingen måde igennem og gik hele vejen i flere af de skingre og svære passager. Så der var masser af pluspoint på kontoen.
Der var lidt klaversoli og guitarsoli mellem numrene her og der, hvilket trak momentet lidt ud, men det kunne vi leve med når leveringen af klassikere som 'Welcome to the Jungle', 'You Could Be Mine' og 'Live and Let Die' var, som de var; lækre!
Højdepunktet var måske 'Sweet Child o' Mine' hvor Gigantium og dets publikum eksploderede sammen med bandet. Her nåede stemningen op over loftet og fællessangen overdøvede næsten Axl.
Slash' arv løftet
Herefter blev klaveret igen rullet ind. Axl satte sig bag og begyndte at lire Pink Floyds 'Another Brick in the Wall' hvilket publikum også sang højlydt med på. Det skulle virke som intro til 'November Rain' og så var festen ellers for alvor i gang. Her skulle det nye Guns N' Roses også (ufrivilligt måske) give den største cadeau man kan til guitarekvilibristen Slash. For soloen i 'November Rain' anses, helt fortjent, som en af de største i rockens historie.
Og i Gigantium blev den delt ud på de tre guitarister, der hver tog en fase. Så tre mænd anno 2010 måtte der til for at kunne løfte den opgave Slash selv løftede i 1992. Det skal dog siges at de tre gjorde soloen ære, for den sad lige i skabet. Alt imens salen var oplyst af mobiltelefoner. For 15 år siden havde det været lightere, og dem var der da også en håndfuld af, men her i det nye årtusinde er enhver koncertsal spækket med kameratelefoner, der optager hver en tone.
Og man forstår godt, at de mange koncertgængere gerne ville have lidt af aftenen med hjem. For selvom der var lidt unødvendig Pink Panther-lir til sidst, så blev de tre ekstranumre med 'Paradise City' som afsluttende sang leveret helt efter planen med stor pompøs finale. Axl Rose og Guns N' Roses fik forløst sig efter katastrofen i 2006. De kan tage fra Danmark med æren i behold.
Til sidst bør vi nævne supporten. Danko Jones varmede salen fint op. Efter en tur i København var det hans første visit i Aalborg, og det nød han. Som opvarmning løste han opgaven helt perfekt. Han spurgte til om folk glædede sig til Guns N' Roses og fortalte om hvordan han selv anså det som en ære at blive ringet op af Axl selv 'in person'. I en lille time fik han plads til sine bedste sange og promoverede sin nye plade. Gigantium var i hvert fald en noget bedre platform for Danko end Copenhells store åbne scene. Fin indsats og fire små stjerner.